Kort over universet med galaksernes placering i forhold til hinanden.
Et forskerhold har bestemt afstandene til mere end 6 milliarder galakser med en præcision på omkring 1 procent. Det skriver Planetariet.dk. Det er en hidtil uset præcision, hvilket gør det muligt at lave et meget præcist kort over galaksernes placering i forhold til hinanden.
Universet vokser – tilsyneladende til evig tid.
De nye resultater understøtter teorien om, at universet udvider. I de mest accepterede teorier om universet, opererer man med det indtil videre hypotetiske begreb “mørk energi”. Denne energi kan ikke vekselvirke med elektromagnetisme og dermed ikke med fotoner; lys og kaldes derfor mørk energi. Den mørke energi virker modsat tyngdekraften og virker i alle retninger. Begrebet er blevet indført fordi man ellers ikke har en forklaring på at universet ikke blot udvider sig, men udvider sig stadig hurtigere og hurtigere.
Universet formodes at være begyndt for cirka 13,7 milliarder år siden og at universet hele tiden udvider sig er en del af Big Bang-teorien.
De nye målinger er også med til at give et mere præcist bud på universets krumning. Universets krumning er en vigtig faktor, når forskerne forsøger at finde ud af hvordan universet skæbne vil blive – om det vil blive ved med at udvide sig, eller en dag begynde at falde sammen igen. Disse nye resultater støtter teorien om, at universet vil udvide sig til evig tid.
Vi er ikke helt sikre på at vi forstår resultaterne her på redaktionen på NaturGuide.dk – men spændende lyder det!
/NL
Kilde: Trine Ibsen/Planetariet.dk, Wikipedia.