Med sin størrelse og levevis kan grotteedderkoppen imponere de fleste om end det nok er de færreste som har set den.
Gentle giants.
Med en krop på op til 1,7 cm og et bespænd på op til 5 cm, hvor hunnen er størst, virker grotteedderkoppen (Meta menardi) ikke kun stor, den ér stor. I hvert fald efter danske forhold. Selvom den ikke er den største edderkop vi har herhjemme, gør det ikke edderkoppen mindre fascinerende. Grotteedderkoppen er giftig som de fleste edderkopper – uden at være farlig for os mennesker. Men den kan faktisk bide så det kan mærkes som en af de forholdsvis få danske arter. Arten går dog for at være fredelig, hvis den ikke generes og håndteres (klemmes) og har da også fået kælenavnet ”Gentle giant”.
Lever i grotter, bunkers, stendysser, kældre m.m.
Grotteedderkoppen lever ofte i grotter, deraf navnet. I en del år mente man, at den kun levede på klippeøen Bornholm og i de mørke gange i Stevnsfortet, men den er efterhånden fundet flere steder i landet. Steder som minder om forholdene i grotterne f.eks. fugtige og mørke kældre, stendysser, i drænrør, tunneler, bunkere eller i brønde. Grotteedderkoppen regnes dog stadig som sjælden, men måske findes der flere derude som vi blot ikke har bemærket på grund af edderkoppens skjulte levesteder.
En mester i silke.
At edderkopper kan lave silketråde er velkendt, men når grotteedderkoppen går i gang, er det alligevel et imponerende værk som står tilbage. Grotteedderkoppen hører til familien af hul-hjulspindere (karakteristiske ved at have et hul i centrum af spindet) og den laver et fangstnet til at fange bytte med, men den er ikke alene afhængig af fangstnettet. Føden finder grotteedderkoppen nemlig ofte blandt bænkebidere, tusindben, overvintrende sommerfugle eller snegle langs væggene i grotten.
Der hvor edderkoppen virkelig imponerer med sin silke er når den spinder sin ægsæk. Det er en 2-3 cm stor silkekokon, der kan rumme op til 200-300 æg. Kokonen har en imponerende elasticitet og hænger i en stilk af silke fra loftet som har en strækbarhed op til 750 %. Silke som benyttes til hjulspind kan til sammenligning strækkes op til 300 %. Til sammenligning kan stål kun strækkes omkring 8 % før det knækker.
Vidste du, at man i slutningen af 1800-tallet holdt edderkopper i fangeskab for at trække silke ud af dem på samme måde som man gør ved sommerfuglelarver? Silken fra edderkopperne blev bl.a. brugt til fiskeredskaber og fremstilling af tekstil og under de to verdenskrige blev edderkoppesilke brugt til trådkors i kikkertsigter på rifler af våbenindustrien. Det var dog betydelig dyrere at fremstille edderkoppesilke end silke fra sommerfuglelarver så det var ikke rentabelt på sigt.
Dobbeltliv.
Grotteedderkoppen lever lidt et dobbeltliv. Edderkoppens liv er delt op i et underjordisk liv og et overjordisk liv. Livet for de små edderkopper i silkekokonen starter måske nok under jorden hvor hunnen i løbet af efteråret hænger kokonen op tæt på udgangen til grotten eller hulen, men straks efter at de bryder ud af kokonen søger de mod lyset og ud i det åbne. Det sker i april/maj.
Hele vinteren igennem kan man se hunnerne vogte over der æg. Når de små unger er kommet ud i det fri, spreder de sig med vinden, der griber fat i en flyvetråd. Fænomenet kaldes “ballooning”, men er herhjemme mere kendt som flyvende sommer.
Hele sommeren lever de nye edderkopper over jorden, hvor de skifter ham et par gange og søger føde ved hjælp af spind. Først når efteråret nærmer sig søger de mod grotterne igen for at tilbringe resten af deres liv der.
Fakta om grotteedderkoppen:
- Grotteedderkoppens forkrop er rødbrun, hvor bagkroppen, som er næsten rund kan variere i farven fra gul/oliven til næsten helt sort/brun. Kroppen er skinnende og har ofte mørke markeringer.
- Benene er brune med mørke/sorte markeringer og det forreste benpar er længere end de øvrige ben.
- Grotteedderkoppen kan blive op til 2-3 år gammel.
- Som voksen lever edderkoppen mørke steder.
Kilde: naturbasen.dk, Collins Field Guide – Spiders, danske edderkopper af Anders Brandt m.fl.
Featured billede: Grotteedderkop med ægkokon. Foto: Christian Weis, Dreamstime
