Naturen netop nu – i januar
Januar er normalt årets koldeste vintermåned, men kan overraske med så mildt vejr, at naturen får forårsfornemmelser. Det skete bl.a. i 2020, hvor der blev set citronsommerfugle midt i januar. Selvom januar traditionel er kold og vinterlig, så er vintermørket heldigvis langsomt på retur og dagene er begyndt at blive længere. Mange dyr ligger nu i dvale. Vores flagermus sover – hængende med hovedet nedad, pindsvinet sover – begravet i blade og frøerne ligger nu i dvale – ofte på bunden af søen. Grævlingen er dog stadig aktiv, selvom den sparer på energien.
Januar menes at være opkaldt efter den romerske gud Janus (med de to ansigter) eller gudernes dronning Juno.
Fuglesang i januar.
Der er ikke mange fugle, der gør lyd af sig i denne mørke tid. Rødhalsen er dog en undtagelse. Rødhalsen kan høres synge året rundt og særligt nu bemærkes den, hvor alle andre tier. Både hunnen og hannen synger. Sangen udføres i et højt toneleje og fortæller andre rødhalse at dette fødeterritorium er optaget.
Myggestik om vinteren
På milde dage kan man opleve små sværme af vintermyg. De stikker heldigvis ikke, men alligevel kan man opleve myggestik her midt på vinteren! Det er ofte den store husmyg (også kaldet kældermyg), der gerne overvintrer i kølige rum og kældre. Forstyrres myggen kan man risikere, at den begynder at lede efter et offer. Den store husmyg kendes ved at den har sort/hvide ben.
Vintersvampe
Er januar mild dukker mange spændende vintersvampe op. Det gælder både den spiselige østershat, fløjlsfod og judasøre. Judasøre minder faktisk lidt om et øre. Judasøre kan bl.a. findes på birk og hyldetræer. Ifølge overleveringen hængte forræderen Judas sig fra en hyld. Svampen kan spises bl.a. som strimler i suppe, men er ikke nogen stor smagsoplevelse.
Ræven på frierfødder
I januar kan man i aftentimerne og natten igennem være heldig at høre rævens gøen og også dens lidt uhyggelige hæse skrig. Det skyldes at rævens parringstid “rolletiden” er i gang. Han-ræven strejfer vidt omkring i sin søgen efter en mage. Det resulterer som ofte i et nyt kuld hvalpe, der kommer til verden i marts. Er der faldet sne er det let at genkende rævens spor, da ræven sætter den ene pote umiddelbart foran den anden og derved kun efterlader en enkelt kolonne af spor. Læs mere om ræven her og hør rævens skrig: Ræven.
Duehøgen kalder i skoven
Duehøgen begynder allerede i januar eller begyndelsen af februar at kalde på en mage. Midt på vinteren kan man derfor se ynglefuglene i parringsflugt over det kommende års redested.
Det er især hannen der står for redebygningen, der ofte placeres i et ældre løvtræ. Duehøgen er Danmarks største og kraftigste høg. Læs mere om duehøgen.
Venus lyser på aftenhimlen
I januar lyser planeten Venus på himlen mod syd. Den er næsten ikke til at undgå at se da den står som den klareste “stjerne” af alle. Venus er opkaldt efter den romerske kærlighedsgudinde, hvilket måske ikke er så velvalgt, da forholdene på Venus's overflade nok er det tætteste man kommer helvedet. Planetens overfladetemperatur er på ca. 470 grader. Venus er omtrent på størrelse med jorden. I en fjern fortid for millioner af år siden var Venus formentlig meget mere lig Jorden med oceaner af vand. På Venus har drivhuseffekten siden løbet løbsk og fået temperaturen til at stige og skabt et meget ugæstfrit miljø for alt liv som vi kender det.
Natuglen tuder oftere i januar
Natuglen er vores almindeligste ugle. Normalt gør den ikke meget væsen af sig, men i vinterhalvåret – især i januar og februar høres den oftere. Territoriet skal markeres. Ugler yngler nemlig også gerne tidligt på året. Hør natuglen.
Featured foto: Grævling/Dagmara Ksandrova, Dreamstime,com. Kilder: Naturvejleder.dk, rummet.dk, wikipedia.
