Hos duehøgen er mor større og stærkere end far!

duehøg
Hunnen af duehøgen blev tidligere kaldt for hønsehøg pga hendes størrelse og kraft. Foto: Ondrej_Prosickýxxl, Dreamstime.

Duehøgen (Accipiter gentilis) er Danmarks største høg. De færreste har set den, da den er sky og lever skjult.

Hos duehøgen er hunnen større og stærkere end hannen – faktisk op mod 20 % større. Det er dog ikke usædvanligt hos rovfugle, hvor det oftest er hunnen, der dominerer i styrke og størrelse. Hos duehøgen kan hunnen nå et vingefang på ca. 125 cm.

Annonce

Den store størrelsesforskel mellem kønnene hos duehøg er dog ganske praktisk, fordi han og hun dermed kan deles om føden inden for territoriet. Hannen tager tager sig af de mindre byttedyr op til skovskade- og duestørrelse. Hunnen, der tidligere p.g.a. hendes kraft og styrke også blev betegnet som “hønsehøgen”, kan slå større byttedyr som hare og fasaner.
Med et duehøgepar i nabolaget skal både kragefugle og skovduer passe på, men også andre rovfugle – og selv måren skal vogte sig mod duehøgens lynhurtige angreb og slagkraft.

Duehøg, hun med et mindre pattedyr. Duehøg-hunnen er Danmarks kraftigste høg. Foto: Ondrej_Prosickýxxl, Dreamstime.

Yngletiden starter allerede midt på vinteren.
Duehøgen begynder allerede i januar eller begyndelsen af februar at kalde på en mage.  Allerede midt på vinteren kan man derfor se ynglefuglene i parringsflugt over det kommende års redested.
Det er især hannen der står for redebygningen, der ofte placeres i et ældre løvtræ. Parringerne foregår sideløbende med redebygningen. Duehøgen benytter ofte den samme rede flere år i træk, men den kan også skifte mellem flere reder.

Duehøgen er fredet i Danmark, men efterstræbes stadig illegalt visse steder i landet, hvor dens jagt konflikter med jagtinteresser som fasanopdræt, men også hos dueavlere og fritgående hønsehold.

Kilder: Naturhistorisk Museum, dof.dk, wikipedia.