Boganmeldelse: Bæveren i Danmark        

I oktober 2024 er det 25 år siden, at de første bævere blev genudsat i Klosterheden Plantage i Vestjylland, og i den anledning er der udkommet en flot bog om naturens lille ingeniør. I 2009 blev den også udsat i Nordsjælland.

Læst af naturskribent Søren Olsen

Forsiden af bæverbogen. Foto: Mikkel Jézéquel.

Bogen er skrevet af journalist Kamilla Husted Bendtsen og har smukke fotos af Mikkel Jézéquel, som i de senere år har markeret sig som en vores dygtigste naturfotografer. Bogen er udgivet på ægteparrets forlag Alopex Media, der har adresse i Vestjylland, tæt på det sted, hvor bæverne i sin tid blev udsat.

Begrundelsen for genudsætningen for 25 år siden var, at bævere er en betydningsfuld del af løsningen på den natur-og biodiversitetskrise, som vi befinder os i. Derfor har man udsat bævere ikke bare i Danmark, men også i flere andre europæiske lande, og man gør det stadig i lande, hvor de mangler i naturen. Med sin adfærd genskaber bæveren vigtige naturtyper, som er gået tabt eller ødelagt, og som også giver levesteder til en lang række andre dyr og planter.

Især op til udsætningen og i de første år efter var der meget debat om det svømmende pelsdyr, for skovejere og landmænd, der får besøg af bævere eller ligefrem har dem boende på matriklen, er ikke altid glade for naboskabet. Og selv om dæmninger, overgnavede træstammer og oversvømmelser er med til at skabe en rigere natur, kan en mandsstor bæverdæmning godt være lidt af en udfordring for vandrefisk som laks og havørred. Men i dag hilser stort set alle bæveren velkommen til den danske natur, og bæversafarier og private udflugter til bæverområder har stor interesse.

Et klassisk bæverlandskab. Bæverdæmninger er vigtige for mange dyr. I dæmningen under vandet lever der smådyr, og mange pattedyr bruger den som bro over vandløbet. Foto: Mikkel Jézéquel.

Bæveren har også haft betydning som lykkebringer og som medicin. Vikingerne gik med smykker af bævertænder, og de romerske soldater i Gallien havde bævertænder med sig som beskyttende amuletter. Også bæverknogler blev flittigt brugt som vedhæng og amuletter. I flere danske vikingegrave har man fundet bæverpels, som må være købt og hjembragt fra udlandet, hvilket tolkes som et tegn på, at de gravlagte var rige og havde en høj social status i samfundet.

Bæver ved Pøleå i Nordsjælland. Bæveren kan med sin fantastisk lugtesans lugte sine yndlingstræer på lang afstand, og den kan lugte om der er blade oppe i trækronen eller ej. Foto: Mikkel Jézéquel.

Den mest populære ”bævermedicin” gennem tiderne har været bævergejl, som er en koncentreret form urin, der indeholder spor af stoffer fra de planter, bæveren har spist. Da mange planter indeholder antibakterielle og smertestillende stoffer, har man ment, at bævergejl var en ren mirakelkur mod sygdomme. Den medicinske virkning er ikke videnskabeligt bevist, men bævergejl bruges i dag i fødevarer og i kosmetik, dog oftest i form af et kemisk fremstillet stof.

Bæver i Klosterheden Plantage ved sin faste spiseplads. Man kan opleve, at bæveren spiser ude i landskabet, men som regel tager den sin føde med sig til en fast spiseplads. Foto: Mikkel Jézéquel.

Med bogen ”Bæveren i Danmark” bliver man både informeret og underholdt, og selv om den rummer mange detaljer, bliver den aldrig kedelig. Og så indeholder den smukke fotos af det spændende pattedyr, der med sine store hugtænder og sin flade hale ikke har sin lige her til lands. Det er tydeligt, at forfatteren og fotografen har stor kærlighed til bæveren.

Kamilla Husted Bendtsen & Mikkel Jézéquel: Bæveren i Danmark. 399 kr., Alopex Media.

Her findes bævere i dag:
Siden man i 1999 udsatte i alt 18 bævere i Klosterheden Plantage i Vestjylland, har de spredt sig gennem Flynder Å-systemet til Nissum Fjord med opland af åer og søer. Siden også til Storå-systemet, Skjern Å-systemet, Varde Å-systemet og Karup Å-systemet. Der er også set bævere på Viborgegnen og Bordingegnen. Det sydligste sted er omkring Billund. De har også spredt sig nordpå via Limfjorden til Thy, Hanherred og Himmerland. På Sjælland blev der i årene 2009-2011 udsat 23 bævere omkring Arresø i Nordsjælland. I mange år fandtes der kun bævere i åer og søer, der havde forbindelse til Arresø, men sidste år blev der fundet bæverspor i Odsherred.
Kilde: Bæveren i Danmark

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...