Rød ræv  (Vulpes vulpes)

Ræven tilhører hundefamilien og minder i statur meget om en hund. Ræven findes overalt i Danmark – også i byerne. Eneste undtagelse er enkelte mindre øer.

”Snu og listig som en ræv” siger man. Alle kender ræven og ræven er tilskrevet mange egenskaber når det gælder listighed. Vi bruger af samme grund ræven i mange sproglige sammenhæng f.eks. at ”bage en rævekage” = at pønse på at narre nogen eller ”en gammel ræv” = en kløgtig, udspekuleret person.
Sandheden er at ræven har en fantastisk tilpasningsevne, der har gjort den vidt udbredt. I dag lever der også vilde bestande af ræve i storbyerne.

Annonce

Udseende
Den røde ræv kan variere en del i farve og udseende. Den typiske ræv er rødbrun med lys bug og en busket rød hale med hvid spids (kaldet lygten). Ørerne er store og trekantede og oftest sorte. Den røde ræv findes i flere farvevarianter.
Moseræv, hvilket er betegnelsen for en ræv med meget mørk pels. Der findes næsten sorte varianter. Trods navnet er mørke ræve ikke specielt knyttet til moseområder. Brandræv er betegnelsen for en mørk ræv der desuden også har mørk underside og helt mangler den hvide halespids. Korsræv er en rød ræv med en mørk stribe fra nakke til hale og tværs over skulderen, så der dannes et kors.

En voksen, dansk rød ræv vejer normalt mellem 6,5 og 8 kg. Han-ræve er størst. Der kendes dog eksempler på han-ræve, der vejer over 12 kg. En stor ræv måler ca. 110 cm fra snude til halespids. De mellemeuropæiske ræve er lidt mindre end de danske.

Føde
Den er bogstaveligt altædende og lever af alt fra insekter og biller til bær og frugt, mindre pattedyr, primært mus og ådsler. Ræven kan også tage lidt større dyr, hvis chancen byder sig, f.eks. små lam af får eller rådyr.
Jeg har selv haft fornøjelsen at se ræve gå at æde gåsebiller en varm dag i juni. Ræven tager mange mus og ved at pibe som en mus kan man lokke ræven tæt på.

Rolletid og rævehvalpe
Parringen foregår i januar og februar. Perioden kaldes for rolle-tiden og man kan her ofte høre rævenes hæse skrig om natten. Hunnen er drægtig i ca. 52 dage. Hun føder sine 4-8 hvalpe i en jordhule i løbet af marts og april. Ræven graver oftest selv sin hule eller overtager gamle forladte rævegrave eller huler fra grævlinge. Gode huler i de rette omgivelser kan blive brugt af generation efter generation af ræve.
I maj begynder hvalpene så småt at kigge udenfor rævegraven og det kan give nogle gode naturoplevelser at sidde i skjul et stykke fra rævegraven og betragte de legende hvalpe. I juni begynder hvalpene ofte at bevæge sig rundt på egen hånd og det er nu at man kan opleve de små størrelser ved højlys dag liste rundt i marker og enge. De bliver dog normalt passet af hun-ræven til hen på sensommeren. Herefter gælder det for de unge ræve at drage ud for at finde deres eget territorium. De fleste ræve bliver i nærområdet, men nogle ræve flytter over 100 km væk fra fødestedet.

I januar begynder rævens parringstid - rolletiden, hvor han-rævene vandrer rundt og leder efter en mage. Om natten høres rævenes hæse gøen. Om foråret kommer hvalpene til verden og kan opleves ved rævegraven i maj.
I januar begynder rævens parringstid – rolletiden, hvor han-rævene vandrer rundt og leder efter en mage. Om natten høres rævenes hæse gøen. Om foråret kommer hvalpene til verden og kan opleves ved rævegraven i maj.

Rævegraven
Ræven ynder at have flere ind- og udgange til boet. Uden for grave, der er i brug kan man tit finde rester af byttedyr, ligesom man kan se spor og opgravet jord. Man kan ligefrem lugte, hvis ræven hyppigt bruger graven. En familiegruppe af ræve kan godt have mange forskellige reservehuler i deres jagtområde, men rævene bruger i modsætning til grævlingen ikke meget tid på at vedligeholde gravene

Fjender og dødelighed
Rævens fjender er først og fremmest mennesket. Dels som skattet jagtobjekt, dels som ofre for påkørsler i trafikken. De færreste ræve bliver i Danmark ældre end 5 år – selvom ræven har en levealder på over 10 år. Danske jægere skyder årligt omkring 40.000 ræve. Ca. 30.000 skønnes dræbt i trafikken.

Ræveskab
Hudsygdommen skab har flere steder været meget hård ved rævene. Ræveskab forårsages af en mide, der angriber huden og giver en voldsom kløe, tab af pels og en skorpet hud. Skabsmidernes angreb bevirker at rævene ofte dør – desværre under pinefulde forhold af sult og kulde. Skabsmider kan også smitte hunde, men behandles let af dyrlæger.

Læs mere om ræveskab

Annonce