Gederamsen

Gederamsen er udbredt over hele landet. Den blomstrende, vilde staude er nærmest et symbol på højsommeren.
Gederamsen er udbredt over hele landet. Den blomstrende, vilde staude er nærmest et symbol på højsommeren.

Gederamsen – symbol på dansk højsommer.

Af Marianne Riis, VisitNature.

Denne uges naturhistorie er, om den smukke rødviolette Almindelig Gederams (Epilobium angustifolium) eller bare gederams som den oftest kaldes. Jeg har et helt specielt forhold til den flotte plante. Jeg husker tydeligt det år, hvor min mand og jeg skulle hjem fra sygehuset med vores første søn. Turen hjem gik igennem et smukt sommerlandskab, hvor grøftekanterne flere steder var dækket af et rødviolet tæppe. Det var selvfølgelig gederams som blomstrede. Det var et imponerende syn og nærmest et symbol på dansk højsommer.

Annonce

Sibirisk te og fattigmandsasparges

Ud over at være smuk er gederams også en nytteplante. Langt tilbage i tiden har den været brugt til både madlavning og medicin. Som medicin brugte man blandt andet bladene til omslag til gigtpatienter. I madlavning blev gederams tidligere brugt til eksempelvis at koge suppe på. Den kan fint bruges i en urtesuppe f.eks. sammen med brændenælde. I Rusland skal man ikke langt tilbage, før det ikke var ualmindeligt at få serveret gederamssuppe. Den var dog så jernholdig, at ikke kun tungen og tænderne blev sorte, men efter sigende også skeen.

I dag bruges de unge skud på samme måde som asparges. Planten har derfor fået tilnavnet ”fattigmands-asparges” eller ”skovens asparges”. De nye blade kan tilberedes som spinat eller bruges i te hvis de tørres, gerne blandet med andre teblade. De kaldes også for sibirisk te og har været meget anvendt i Rusland. Blomsterne kan også spises og er flotte som pynt på desserter eller i salater.

Navnet gederams

Afblomstrede gederams kan ligne en bomuldsmark. Frøenes flyvehår er bløde, næsten som silke og førhen spandt man da også garn af dem.
Afblomstrede gederams kan ligne en hel bomuldsmark. Frøenes flyvehår er bløde, næsten som silke og førhen spandt man da også garn af dem.

Navnet gederams menes at være afledt af plantens frøkapsler, da de minder meget om gedebukkens skæg. Frøenes flyvehår er bløde, næsten som silke og førhen spandt man da også garn af dem. En anden gængs forklaring er, at navnet kommer fra den lyd man kan frembringe ved at blæse på kanten af et af bladene spændt ud mellem fingrene. Lyden minder lidt om en ged, der bræger.

Fakta:
Gederams er 40-150 cm høj. Det er en flerårig staude i natlysfamilien og den blomstrer primært i juli med rødviolette blomster. Hver plante har mange blomster der nærmest sidder som en pyramide på plantens øverste del. Bladene er mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på undersiden. Den sætter aflange frøkapsler. Planten er udbedt over hele landet. Dog foretrækker den klitheder, fugtige grøfter samt skovlysninger. Den er nærtbeslægtet med Grønlands smukke nationalblomst den storblomstrede gederams.

Kilder: Gyldendal, Wikipedia, National park Thy, Karolines køkken

Annonce