Gederams – garn, gourmet og god sommer

Lignende artikler

Gederamsen er udbredt over hele landet. Den ses ofte i lysninger i skove. Den blomstrende, vilde staude er nærmest et symbol på højsommeren. Foto: Nemeziyaa, Dreamstime.com.

Gederamsen – symbol på dansk højsommer

Af Marianne Riis, VisitNature.

Denne uges naturhistorie er, om den smukke rødviolette Almindelig Gederams (Epilobium angustifolium) eller bare gederams som den oftest kaldes. Jeg har et helt specielt forhold til den flotte plante. Jeg husker tydeligt det år, hvor min mand og jeg skulle hjem fra sygehuset med vores første søn. Turen hjem gik igennem et smukt sommerlandskab, hvor grøftekanterne flere steder var dækket af et rødviolet tæppe. Det var selvfølgelig gederams som blomstrede. Det var et imponerende syn og nærmest et symbol på dansk højsommer.

Hver plante ender i en klase af violette blomster, der ved nærsyn hver især er betagende.

Gederams tilhører natlysfamilien. Den er flerårig. Høj og rank og blomstrer i juli i højsommeren. Planten vokser gerne i kolonier. Min mand fik engang at vide af en botaniker, at gederams også kaldes for “københavnere” og da han spurgte hvorfor lyd svaret: “der er mange af dem og de findes overalt“. Behøver jeg at fortælle at botanikeren var jyde?
At de vokser overalt er en overdrivelse, men de ses ofte i store bestande i skovrydninger, udyrkede markskel, brakmarker, grøftekanter m.m.

Sibirisk te og fattigmandsasparges

“Sibirisk te” lavet af tørrede blade fra gederams og pyntet med blomster, der også giver smag. Saml de friske blade og lad dem tørre. Hæng en buket op et ventileret sted med blomsterne nedad i en lille uges tid (kan evt. også tørres i ovn ved laveste temperatur) Foto: Natallia Khlapushyna, Dreamstime.com.

Ud over at være smuk er gederams også en nytteplante. Langt tilbage i tiden har den været brugt til både madlavning og medicin. Som medicin brugte man blandt andet bladene til omslag til gigtpatienter. I madlavning blev gederams tidligere brugt til eksempelvis at koge suppe på. Den kan fint bruges i en urtesuppe f.eks. sammen med brændenælde. I Rusland skal man ikke langt tilbage, før det ikke var ualmindeligt at få serveret gederamssuppe. Den var dog efter sigende så jernholdig, at ikke kun tungen og tænderne blev sorte, men også skeen.

I dag bruges de unge skud på samme måde som asparges. Planten har derfor fået tilnavnet ”fattigmands-asparges” eller ”skovens asparges”. Kog de unge skud i ca. 8-10 minutter i let saltet vand.
De nye blade kan tilberedes som spinat eller bruges i te (sibirisk te) hvis de tørres, gerne blandet med andre teblade. Lad en buket tørre i 5-7 dage et ventileret sted – hængende med blomsterne nedad. På russisk hedder gederams Ivan-tjaj (Ivan-te eller Johannes-te) og har været udbredt anvendt i Rusland. Blomsterne kan også spises og er flotte som pynt på desserter eller i salater.

Navnet gederams

Afblomstrede gederams kan ligne en hel bomuldsmark. Frøenes flyvehår er bløde, næsten som silke og førhen spandt man da også garn af dem.

Navnet gederams menes at være afledt af plantens frøkapsler, da de minder lidt om gedebukkens skæg. Frøenes flyvehår er bløde, næsten som silke og førhen spandt man da også garn af dem. En anden gængs forklaring er, at navnet kommer fra den lyd man kan frembringe ved at blæse på kanten af et af bladene spændt ud mellem fingrene. Lyden minder lidt om en ged, der bræger.

Dueurtsværmerens store larve kan findes på gederams fra sensommeren til hen i september. Foto: Niels Lisborg/NaturGrafik.dk

Fakta:
Gederams er 40-150 cm høj. Det er en flerårig staude i natlysfamilien og den blomstrer primært i juli med rødviolette blomster. Hver plante har mange blomster der nærmest sidder som en pyramide på plantens øverste del. Bladene er mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på undersiden. Den sætter aflange frøkapsler. Planten er udbedt over hele landet. Dog foretrækker den klitheder, fugtige grøfter samt skovlysninger. Den er nærtbeslægtet med Grønlands smukke nationalblomst den storblomstrede gederams.

Kilder: Gyldendal, Wikipedia, National park Thy, Karolines køkken. Featured foto: Elena Tsybina, Dreamstime.com

ANNONCE
ANNONCE
ANNONCE

Følg NaturGuide.dk

8,300FansLike
3,643FølgereFølg

Seneste artikler

ANNONCER

Annonce