Hvepse – arter og biologi

Der findes flere hundrede arter af hvepse i Danmark, men i daglig tale er det først og fremmest de sort-gule gedehamse (4), der tænkes på når der nævnes hvepse. Gedehamsene er de eneste hvepse, der reelt generer os og af og til giver mennesker ubehagelige stik. På fotoet herover ses en smuk guldhveps (1) og en grøn bladhveps (2) samt en sandhveps (3) med bytte. Ingen af disse hvepse er aggressive overfor mennesker.

Gedehamsen generer os især i sensommeren
I eftersommeren – hen i august, september, har de sort-gule gedehamse overstået sommerens lange, hårde slid med at opvarte hvepsedronningens æg og larver. Det arbejde de blev født til er nu efterhånden overstået. Dronningen har hele sæsonen haft travlt med at lægge æg. Nu begynder æglægningen fra den gamle dronning at gå i stå og det giver arbejderne mere tid til på egen hånd, at søge efter terrassens syltetøjsmader eller havens modne frugt. Det er nu at hvepsene bliver generende og nærgående.

Se også Tæt på kæmpe-træhvepsen.

Oprør i hvepseboet
Helt galt går det når den gamle dronning til sidst dør. Uden regent går hvepsepaladset snart helt i opløsning. Oprøret breder sig og arbejderne gider ikke mere passe de sidste larver og pupper.
Arbejdernes frihed og pensionist-tilværelse er dog kortvarig. Man må næsten unde dem nogle solbeskinnede septemberdage i blommetræet. Når efteråret og kulden sætter ind er det nemlig slut.

Nye tronfølgere
Inden da har den gamle dronning dog sikret nye tronfølgere. Kort forinden har hun nemlig selv befrugtet nogle æg og placeret dem i særlige celler. De æg bliver til nye, unge dronninger. Samtidig dannes nu også han-hvepse i boet med de ene formål at flyve ud i verden og møde og befrugte en af de nye dronninger. For han-hvepsen er det et kort liv med en kort éngangsfornøjelse. Efter parringen er der ikke mere brug for ham og han dør lige efter sin seksuelle deput. Den unge, befrugtede dronning derimod overvintrer og næste forår grundlægger hun sit eget hvepsebo.

Mange arter af gedehamse
Der er fundet 7 arter af gedehamse i Danmark. De færreste bryder sig om at komme tæt på hvepsene, men de artsbestemmes relativt let når de i sensommeren er optaget af moden frugt eller besøger os på rov efter søde sager. Den almindelige gedehams (højre foto herunder) kendes let på den sorte, ankerformede plet mellem øjnene. Her har tysk gedehams tre fine pletter, der danner en trekant, imens skovgedehamsen kun har en enkelt plet.

Stor gedehams (tv) er vores største art. Den er berygtet for sit kraftige stik, men heldigvis er det en relativ fredelig art. Det midterste foto viser en Rød gedehams. Til højre et nærportræt af almindelig gedehams, der kendes på sin ankerformede tegning i ansigtet.
Stor gedehams (tv) er vores største art. Den er berygtet for sit kraftige stik, men heldigvis er det en relativ fredelig art. Det midterste foto viser en Rød gedehams. Til højre et nærportræt af almindelig gedehams, der kendes på sin ankerformede tegning i ansigtet.

Nyttedyr
Hvepsene tager mange insekter. Herunder bladlus og larver. Hvepse er derfor med til at holde bestanden af skadelige insekter nede – både i skov og have.

Mimicry
Hvepsens sort-gule farver er velkendt af mange – både dyr og mennesker. ”Vogt jer! Jeg kan stikke giftigt!” fortæller de sort-gule advarselsfarver. Det bruges og efterlignes af andre insekter som et smart trick. Mange af de helt ufarlige svirrefluer beskytter sig ved at bruge hvepsens klædedragt. Fænomenet kaldes ”mimicry”.

Hvepseboet
Almindelig gedehams placerer ofte boet i jorden, men det kan også placeres i hule træer, brændestabler og høj vegetation m.m. Hvepseboet startes op af dronningen, men så snart at de første nye arbejderhvepse er vokset op, begynder de at overtage alt arbejdet og dronningen kan fremover koncentrere sig om kun at lægge æg.
Hvepseboet er bygget af træmasse. Gedehamsen gnaver simpelthen materiale af træer og planter og blander det med spyt. Boet kan få den flotteste struktur med mange farver, der skyldes det forskellige byggemateriale. Inde i boet er der bygget op med celler, hvor æg og larver passes og udvikles.
Hvepseboet er opbygget af en papiragtig masse som hvepsene har samlet ved at begnave træer, havemøbler m.m. (foto til højre). Det midterste foto viser cellerne i boet, hvor larverne opfostres.
Hvepseboet er opbygget af en papiragtig masse som hvepsene har samlet ved at begnave træer, havemøbler m.m. (foto til højre). Det midterste foto viser cellerne i boet, hvor larverne opfostres.

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE