Danske forskere finder stort, aktivt bakteriesamfund i den næsten 11 km dybe Marianergrav!
Det er et stort bakteriesamfund som forskerne med professor Ronnie Glud i spidsen, har fundet og bakterierne er ikke kun meget aktive, men de stortrives også under de ekstreme forhold.
Forholdene i Marianergraven og flere af de andre dybe grave i verdenshavene, rummer nogle af verdens mest ekstreme og vanvittige miljøer. I Marianergraven, som er det dybeste sted i verden med en dybde på næsten 11 kilometer, er der blandt andet et ekstremt stort tryk. Hvordan bakterierne overlever det enorme tryk er stadigvæk uvist. Ifølge Ronnie Glud er de i gang med et projekt som netop har til formål af løse det mysterium.
Marianergraven ligger mellem Asien og Australien. Graven er med sine 10.911 meters dybde den dybeste grav i havet. Den dybeste del hedder Challengerdybet, og i 1960 lykkedes det Jacques Piccard og kaptajnløjtnant Donald Walsh at nå bunden i en specialbygget ubåd (en såkaldt batyskaf). Nedturen tog 4 timer og 48 minutter og blev gjort ved hjælp af tung jernballast. På bunden så de søtunger, helleflyndere og rejer. Ingen havde troet på liv så dybt nede. Nu har danske forskere påvist, at der også trives et aktivt bakteriesamfund i dybet.
Ændrer på hidtidige opfattelse af liv i de store havdybder.
Den nye opdagelse er lidt af en revolution, da man hidtil har antaget, at jo dybere havbund, jo mindre bakterieaktivitet. Med den nye opdagelse er det nu nødvendigt, at nuancere den opfattelse, da den kun er gældende indtil en vis havdybde. Når havbunden begynder at blive rigtig dyb (mere end 6 kilometer), begynder bakterieaktiviteten igen at stige. Årsagen til, at bakterierne stortrives er, den store mængde mad som gravene indeholder. Maden er organisk materiale fra døde alger og fisk som er faldet ned på havbunden. Forskere tror, at Marianergraven samt nogle af de andre dybe grave fungerer som tragte for store mængder organisk materiale.
De data som indsamles, bruges selvfølgelig til at studere bakterierne, men også og ikke mindst er det interessant hvad de dybe grave har af betydning for Jordens samlede kulstofkredsløb. Ronnie Glud håber, at det i fremtiden bliver muligt at undersøge Atacamagraven ud for Sydamerika. Den har specielt interesse, da havet over graven har en af verdens højeste produktioner af organisk materiale.
Kilder: Videnskab.dk, Wikipedia.
