Tidligere troede man at hvis planter lignede noget genkendeligt fra det menneskelige corpus var det et hint fra højere magter om at planten havde en virkning på denne kropsdel.
Af Marianne Riis, VisitNature.
Forårstegn: Vorterod kommer frem i det tidlige forår
I marts står vorteroden (Ranunculus ficaria) med kraftige, grønne blade og i april dukker de smørgule blomster frem, der står i stærk kontrast til den endnu vinterbrune skovbund.
Rødder, der ligner brystvorter
Som navnet angiver har vorterod knoldede, “vortede” rødder. Det danske navn skal efter sigende stamme fra røddernes lighed med brystvorter! Tag evt. en plante op og vurdér selv. Det latinske artsnavn ficaria kommer af ficus, der betyder figen. Navngiveren har øjensynligt syntes at røddernes knolde minder om figner.
Et tip fra Gud?
Tidligere troede man at hvis planter lignede noget genkendeligt fra det menneskelige corpus var det et hint fra højere magter om at planten havde en virkning på denne kropsdel. I vorterodens tilfælde måtte denne ergo have en effekt på eks. vorter og hæmorider.
Tilsvarende med plantens lever- eller hjerteformede blade blev vorterod tidligere brugt til behandling af lever- og hjertesygdomme.
På norsk hedder planten vårkål med reference til at man tidligere har brugt de grønne blade som et frisk grønt bidrag i husholdningen. I dag anbefales det ikke at indtage planten, der indeholder betydelige mængder af glykosidet anemonol (giftigt), også selvom planten tidligere har haft effekt mod sygdomme som skørbug p.g.a. det høje c-vitamin indhold.
Vorterod har sin storhedstid i det tidlige forår inden træernes blade kaster skygge. Den lille, lave plante kan danne et tæt tæppe af gult – ligesom vi kender det i hvidt hos anemonen. Planten trives bedst på god muldjord og spreder sig ikke sjældent ud i haver.
Kilder: DenStoreDanske.dk, Naturhistorisk Museum
