Pollenskyer og svovlregn fra gran og fyr farver omgivelserne gule

svovlregn
Dasker man let til en fyrregren med modne hanrakler kvitteres med en sky af pollen.

I disse majdage er vores træterrasse ved sommerhuset næsten gul af pollen fra de omkringstående grantræer og fyrretræer. Det kan se helt vildt ud!

Af naturvejleder Niels Lisborg.
Min næse og øjne er generelt ikke begejstret for birkepollen, men jeg generes lykkeligvis ikke at de store, synlige mængder pollen fra gran og fyr.
Fyr og gran er vindbestøvede og danner store mængder af pollen, der kan give høfebersymptomer, men det er heldigvis sjældent sammenlignet med pollen fra græs og birk.
Jeg har set søer, der er helt gule på overfladen at pollen fra nåletræer. Fænomenet kaldes ofte for “svovlregn”, men der er heldigvis ikke tale om noget miljøbelastende, trods navnet.

Slår man til en grangren eller fyrregren med modne hanrakler frigives en sky af pollen.
Hun-blomsterne på rødgran, sitkagran og hvidgran ses som røde knopper, der næsten kan ligne bær, hvis man finder dem på jorden efter en kraftig blæst. Når hunblomsterne er blevet bestøvet udvikler blomsterstanden sig til en grankogle.

De store mængder pollen kan lægge sig som en gul hinde. Her på overfladen af et vandhul.

Pollen-snaps på han-blomster.
Jeg har endnu ikke prøvet med gran, men klipper man i foråret nogle rakler af f.eks. skovfyr og putter dem i et glas kan man lavet en særlig kryddersnaps, der får en fin smag med et snert af harpiks. Overhæld og dæk raklerne med en smagsneutral snaps eller vodka og lad det trække mindst en uge. Si raklerne fra og hæld snapsen på flaske. Den bør gerne trække et par måneder.

Kilde: astma-allergi.dk

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE