Med let hævede vinger svæver den i lav højde hen over rørskoven i jagten efter bytte. Rørhøgen er den største af Danmarks tre arter af kærhøge. Den er en sand mester i luftakrobatik ikke mindst når hunnerne gunst skal vindes og rørhøge-hannen tager gerne mere end en mage til sit territorium, hvis det er muligt.
Rørskoven.
I april begynder de første rørhøge (Circus aeruginosus) at ankomme fra deres overvintringssteder sydpå. Som navnet hentyder til, træffes den typisk i vådområder med veludviklet rørskov. Nogle af de vigtigske lokaliteter herhjemme og med de største bestande, er således Vejlerne med Danmarks største rørskove samt Tipperhalvøen, Tøndermarsken og Maribosøerne på Lolland. Rovfuglen forekommer dog over det meste af landet. Den jager nemlig ikke kun i rørskoven. Byttedyr som eksempelvis mus, frøer, fugleunger og mosegrise jages også over de åbne marker og enge.
Flerkoneri.
Atypisk for rovfugle forsøger hannen hvert forår at tiltrække flere hunner end bare den eneste ene. Ved at udføre luftakrobatik, hvor han eksempelvis brat stiger til vejrs for derefter at lave et kortvarigt styrtdyk, håber han, at hunnerne bliver imponeret – og samtidig markerer han sit territorium. Det er ikke usædvanligt, at de dygtigste hanner har op til 2-3 hunner. En af hunnerne ender dog typisk som favorithun og hun kan se frem til lidt ekstra hjælp i yngletiden. Det er kun hunnen som udruger æggene. Til gengæld sørger hannen for føden til hende i hele perioden.
Stabil hjemlig bestand.
Bestanden af rørhøg har svinget en del gennem tiden. Fra at have været en ret almindelig art i 1800-tallet var den næsten udryddet i 1922, da yngletidsfredningen trådte i kraft. I 1950’erne og 1960’erne dykkede bestanden igen. Denne gang var årsagen en kombination af den kraftige brug af miljøgifte samt afvanding af vådområder. Først i 1967 blev rørhøgen totalfredet. Det har siden ført til en stabilisering af bestanden, som i dag tæller omkring 650 ynglepar.
Vidste du;
At rørhøgen kan blive op til 20 år gammel.
At når hannen bringer føde til hunnen i yngletiden sker det ved, at hunnen flyver op hvorefter hannen kaster byttet og så griber hunnen det i luften.
At rørhøgens langsomme flugt gør, at den kan opdage byttedyr selv i højt græs.
At rørhøgen kortvarigt kan stå stille i luften på flaksende vinger.
At rørhøgen også kan finde på at jage fisk, krybdyr og insekter.
Fakta om rørhøgen:
- Rørhøgen har et vingefang på 110-128 cm og en krop på kun 51-57 cm.
- Vægten svinger fra 400-800 g, hvor hunnen er størst.
- Hunnen er ensfarvet brun med lys nærmest gullig isse, strube og vingeforkant. Hannen er brun med blågrå hale og svingfjer. Undersiden af vingerne er lys med sorte vingespidser.
- Rørhøgen er kønsmoden når den er 2-3 år.
- Den ligger 1 kuld æg med typisk 4-5 æg.
- Rørhøgen bygger sin rede på jorden langs søbredder, i moser eller i rørsumpe.
- Rørhøgen er en trækfugl. Den ankommer til landet omkring april og trækker sydpå i september-oktober.
MR/
Kilde: DOF, naturporten.dk, fugleognatur.dk, danmarksrovfugle.dk
