Birkemusen er et af Danmarks mest sjældne og truede pattedyr. Den lille gnaver er ikke en ”ægte” mus, men er hoppemusenes eneste repræsentant i Danmark.
Umiskendelig mus.
Nok er birkemusen (Sicista betulina) en af landet mest sjældne pattedyr, men har man først set en birkemus er man sjældent i tvivl. Vores næstmindste gnaver er nemlig umiskendelig med sin lange hale som er længere end kroppen. Dertil kommer den lange sorte rygstribe – som dog også ses hos brandmusen. Birkemusen vejer kun omkring det halve af en husmus.
En anderledes mus, der gerne klatrer i træer.
Det er ikke kun når det kommer til udseendet, at birkemusen adskiller sig fra mange af de andre musearter. Den er en fremragende klatrer og en stor del af fødesøgningen foregår i buske og højt oppe i træer. Bagfodens fem tæer bruges som hånd og den lange hale bruges som støtte. Birkemusen er overvejende nataktiv, så for at sparre energi om dagen, kan den nedsætte sin temperatur. Det gør, at den bevæger sig relativ langsomt om dagen i forhold til eksempelvis de små hurtige markmus.
Men på et punkt skiller birkemusen sig markant ud. Den er nemlig ikke særlig frugtbar. Den får kun ét kuld unger om året med 2-6 unger. Ungernes udvikling sker også langsommere hos Birkemusen end hos andre gnavere. Eksempelvis åbner ungerne først øjnene efter 25-26 dage, hvor husmusens unger gør det efter den halve tid. Til gengæld bliver birkemusen næsten dobbelt så gammel som andre arter på dens størrelse, nemlig op til 3-4 år.
Sover mere end halvdelen af året væk.
Vores viden om den lille gnavers levevis er endnu begrænset. Til trods for dens navn er der ikke mange registreringer af danske birkemus i egentlig birkeskove. Registreringer omfatter i stedet for mange forskellige biotoptyper som eksempelvis pilekrat, kratbevoksede moser, vådere enge med spredt løvtrævækst eller lysåbne, ældre skove med rig bundvegetation. En af årsagerne til de mange forskellige biotoptyper kan nok findes i artens biologi. Birkemus sover vintersøvn. Faktisk over halvdelen af et år fra oktober til maj, ligger musen i dvale. Birkemusens krav til henholdsvis vinter- og sommeropholdssted er formentlig forskelligt. For at bevare birkemusen i Danmark er det vigtigt, at væsentlige spredningskorridorer er til stede. Det være sig i form af permanente græsarealer, levende hegn, diger og ligende.
Fakta om birkemusen:
- Birkemusens krop er 5-8 cm lang. Dertil kommer halen som er 7-11 cm lang.
- Den vejer 5-15 gram.
- Birkemusen er hvid eller lysegrå på undersiden. Oversiden består af lys underuld med gulbrune dækhår som er sorte yderst. Halen er brun på oversiden og gråhvid på undersiden.
- Birkemusen er først kønsmoden i sit andet år.
- En stor del af birkemusens føde består af frø, bær, friske plantedele, larver, insekter, regnorme og edderkopper.
- Birkemusens fjender er primært ræven og rovfugle som eksempelvis ugler.
- Fossilfund viser, at birkemusen er indvandret til Danmark kort efter istiden.
- Birkemusen findes i det vestlige Limfjordsområde og i den sydlige del af Jylland.
- Birkemusen er fredet og dens yngle- og rasteområder er igennem EU’s ”habitat-direktiv” omfattet af den stærkeste beskyttelse, der findes.
MR/
Kilde: Danmarks pattedyr af Bent Muus, Naturstyrelsen, dn.dk, dansk pattedyratlas
