Tålmodighedens snaps
af Marianne Riis.
Vejen er nem, men lang.
Definitionen på en god kryddersnaps er meget individuel og der er mange forskellige med i opløbet om den bedste. Revlingesnapsen har bestemt også sin plads i dette kapløb. Det er en kryddersnaps som nok er ukendt for mange. For at opnå det bedste resultat, hvis jeg selv skal sige det, kræver det en hel del tålmodighed for at nå i mål.
Revlingebær eller sortebær som de også kaldes, er som udgangspunkt lidt fade eller tamme i smagen, hvilket nok også er årsagen til, at de ikke så ofte optræder i vores køkken på trods af deres ellers tillokkende, appetitlige udseende.
Med en forholdsvis lille arbejdsindsats med at indsamle bærrene på heder og klitheder – og i tilgift en kæmpe portion tålmodighed i form af en efterfølgende lang ventetid kan man få den dejligste snaps. Revlingebær begynder at blive modne allerede i juli måned men kan ofte plukkes et godt stykke ind i september.
Dette skal du bruge:
Et par håndfulde modne revlingebær.
Neutral snaps f.eks. klar Brøndum eller vodka
Fremgangsmåde:
Først skal bærrene skylles godt. Herefter skal de tørres. Dette er vigtigt af to årsager. Nok kan bærrene se små og lidt tørre ud, men de indeholder en del saft så snapsen kan godt blive lidt fortyndet. For at undgå, at den derved begynder at gære skal bærrene derfor tørres. En anden årsag til tørring er swotbærmanden. Swotbærmanden er en lille tæge som elsker revlingebær, men selv har en meget bitter, ødelæggende smag. Den skal helt ikke have del i snapsen, da snapsen så ikke er værd at drikke. Revlingebær skal tørre et par dage. Alternativt i ovnen på 50-75 grader cirka en time.
De tørrede bær hældes på glas – og snaps eller vodka hældes på. Snapsen skal ikke kun dække bærrene med gerne dobbelt så meget væske som bær.
Så kommer den svære del, nemlig ventetiden. Den skal trække mindst 3-4 måneder. Personligt foretrækker jeg op til et år og efter af bærrene er filtreret fra bliver den kun bedre af at trække endnu et år, men det kommer an på hvor tålmodig du er. Resultatet er en flot, rødbrun snaps med en smag som kun vinder med tiden.
Fakta om revlingebær (empetrum nigrum):
Revling er en lav lyngagtig busk som oftest findes sammen med lyng på heden og klitterne. Buskens mange grene sidder ofte så tæt at de lukker af for andre planters muligheder for at vokse op imellem. Den har stedsegrønne blade med en levetid på 2-3 år. Om vinteren bliver de dog mere brunlige. De små blomster er rødlige og blomstrer i april måned. Frugterne er sorte og giver føde til blandt andet fugle og ræve. I vores nabolande er de også en yndet spise for den brune bjørn. Frøene som sidder i bærrene spredes gennem dyrenes afføring.
Den er almindelig på de jyske indlandsheder og klithederne langs den jyske vestkyst. Den optræder kun sparsomt på øerne, så er du sjællander kan en sensommerferie ved den jyske vestkyst give en ekstra bonus.
Vidste du at;
I ældre tid blev den nøjsomme plante flittigt udnyttet. Her brugte bønderne på heden grenene til blandt andet at lave børster, reb og koste af. Dengang var revlingeris nemlig i høj kurs og kendt for deres elastiske, tynde, rette, stive og nærsten uopslidelige egenskaber. Revlingeris er revlingebuske som er varmet op så blade og bark kan tages af. De blev brugt til koste og børster. Rødderne blev snoet til reb som var så stærke, at hverken kreaturer eller fugtigt vejr kunne få bugt med det. Revlingereb var kendt og brugt helt frem under Anden Verdenskrig. Stråtag og lyngtage blev også fastgjort med revlingesnor så man var sikker på at det kunne holde længe.
Bærrene brugte man i gammel tid til at farve med. Uld, revlingebær og alun kunne afhængig af forholdsblandingen give purpurrødt eller brunviolet, blåt garn.
MR/
Kilder: Kryddersnaps som hobby af Gudrun Fries m.fl., lillevildmosen.dk,
