Lille myggelarve får pilebusken til at danne kunstfærdige pileroser.
Man bemærker dem især i vinterhalvåret. De fine, små pileroser, der især er udbredt på de kystnære klitheder. Pilerosen – eller skagenrosen, som den også kaldes pga den relativt hyppige forekomst i det nordligste Danmark, har reelt intet med roser at gøre. Derimod er det en lille myg, der kun måler et par millimeter, der står bag det kunstfærdige naturfænomen. Pilerose-galmyggen lægger æg i topskuddene på især gråris (salix arenaria) og krybende pil (Salix repens).
Larve udskiller kemiske stoffer, der ændrer pilebuskens vækst.
Den lille orange larve udskiller nogle kemiske stoffer, der bremser pileskuddets normale vækst og får topskuddet til at krølle, så bladene får et kompakt, tæt, roselignende udseende. En såkaldt galle, hvor galmyggens larve kan leve beskyttet.
Om foråret og sommeren er gallen grøn, men om efteråret tørrer bladene ind, men beholder formen som en rose. Det er især her at pileroserne opdages – ikke mindst fordi at de blade, der danner pilerosen ikke falder af ligesom pilebuskens øvrige blade.
Det lille naturfænomen er smukke i dekorationer og en fin lille souvenir fra klitheden.
/JN
Kilde: Naturstyrelsen, Naturhistorisk Museum, Aarhus.
