Juniors favorit: burger med skvalderkål!

En hjemmelavet "skvalder-burger"
En hjemmelavet “skvalder-burger”

If you can’t beat it – eat it. Et gammelt mundheld som passer perfekt til skvalderkål. Lige nu pibler de nye skud frem og gør tilværelsen for mange haveejere ekstra hård. Men her i huset har vi valgt en anden tilgang. Her spiser vi os ud af problemet og skvalderkål er ikke kun dejlig i mange retter, men også rig på både b- og c-vitaminer.

Juniors favorit af Marianne Riis.
Grønt er sundt, men derfor kan det godt være svært at få solgt broccolien, kålen og urterne som ”lækkerier”, ikke mindst til de unge i familien. En ret som har fået stor succes i vores familie er burger med skvalderkål. Det er så populært, at den ældste på snart fire spurgte, som det første i morges, da han slog øjnene op: ”må vi ikke få burger igen i dag? ” Her skal tilføres, at menuen dagen før var hjemmelavet burger.

Nemt og hurtigt.
Mange familier har i dag travlt, så det med selv at lave mad skal gerne være hurtigt og nemt. Her passer skvalderkålen fint ind. Hvis man har en have er der stor sandsynlighed for, at man allerede kender skvalderkål. Den er almindelig over hele landet og vokser både i parker, skove, haver og hegn.
Skvalderkål kan plukkes fra forår til efterår, dog skal man kun anvende de små friske skud som har en svag duft og en let smag af peber.
Ældre skud bliver let bitre og grove.
Når skvalderkålen bliver for høj slår man den bare ned. Eventuelt med plæneklipperen, derved kommer der, efter få uger, nye fine skud lige til at plukke og spise.

Hjemmelavet burger kræver ikke meget og man bestemmer som bekendt selv indholdet. Her er den lavet med friskplukket skvalderkål, tomat, agurk, løg, stegt bøf (men man kan sagtens lave en vegetar udgave med eksempelvis svampe i stedet for kød) og så en burgerbolle.

De unge skud af skvalderkål smager bedst.
De unge skud af skvalderkål smager bedst.

Fakta om skvalderkål:

  • En urt indført i middelalderen af munke.
  • Tilhører skærmblomstfamilien og bliver 30-100 cm høj.
  • Både blade og blomster kan spises (husk altid at være sikker på artsbestemmelsen).
  • Bladene er ægformede og spidse med savtakket bladrand.
  • Blev i ældre tid meget anvendt i supper, stuvninger og kålretter.
  • Er rig på mineraler og virker udrensende.
  • Har tidligere været brugt som middel mod gigt og ledproblemer samt behandling af skørbug.

Husk ikke at plukke eller samle spiselige planter ved grøftekanter tæt på trafikerede veje, da disse ofte er forurenet med blandt andet tungmetaller fra bilernes udstødning.

MR/

Kilde: Naturens spisekammer af Anette Eckmann, Naturens køkken af Lars Norman m.fl.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder