Så flot kan dansk natur præsenteres: Se tysk naturfilm om Danmark

Expeditionen ins Tierreich – Ekspeditionen i dyreriget – Wildes Skandinavien.

Den tyske naturfotograf Jan Haft har lavet en flot naturfilm om Danmarks naturrigdomme. Foto: Wikipedia.

Det vilde Skandinavien. Sådan hedder en nyere, flot naturserie om Skandinaviens natur- og dyreliv, der præsenteres i syv afsnit på tyske NDR.
Et af afsnittene er optaget i Danmark, der præsenterer sig rigtig flot i filmen. Endda i en grad så mange danskere kun kan blive imponeret over at Danmark stadig huser så prægtige naturværdier.

Mange tyskere kender Danmark som landet med de næsten endeløse strande, det relativt milde klima – og så måske den “lille havfrue” i København, men som NDR skriver i filmomtalen har “det lille land” meget mere at byde på.

Det er den tyske natur- og dokumentarfotograf Jan Haft, der har stået for den nye naturfilm om Danmark. Dokumentaren præsenterer mange forskellige danske naturtyper fra Vadehavet til Råbjerg Mile.
De internationalt anerkendte filmskabere har skabt et smukt værk og anvendt mange vellykkede tekniker lige fra super slowmotion til time-lapse-effekter. I filmserien vises en flot filmet skandinavisk naturrigdom, der næppe kunne landes bedre af selveste David Attenborough med sit BBC-team.
Vi må håbe at DR på et tidspunkt også præsenterer de danske tv-seere for den tyske naturserie af vores land og det øvrige Skandinavien. Allerede nu kan udsendelserne om Danmark findes på flere sprog på YouTube bl.a. russisk.
Læs mere om afsnittet om Danmark på dette link: Wildes Skandinavien – Dänemark.
/JN

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE