• Grej & udstyr

Fang rejer langs kysten med en rejestryger

Lignende artikler

Rejestrygning er en herlig sommeraktivitet for hele familien. Det er relativt simpelt og let at komme igang.

Af naturvejleder Niels Dahlin Lisborg

Fang rejer langs kysten med børnene
En rejestryger, her i juniorudgave, er et simpelt net på et langt skaft med et lige bundstykke, der stryges let henover sandbunden.

Begge mine drenge holder af rejer – ikke kun på pizza. Sjovest er det dog at prøve at fange dem selv og tilberede dem på stranden. Samtidig er det en herlig familieaktivitet på en god sommerdag – også selvom det ikke er klassisk strandvejr og der er skyer på himlen. Disse dage er der som oftest mange af i løbet af en dansk sommer. Det skal dog helst være stille vejr med rolige bølger. Det finder man bedst ved en af Danmarks mange kystlaguner eller fjorde.

En tur til kysten…

Præcis sådan en dag med relativt svag vind og halvskyet vejr tog vi fornylig hele familien – far, mor og to drenge, en tur til Limfjorden. Rejestrygning kan foregå fra medio maj til medio august, men juni og juli er som oftest bedst.

For at fange rejer langs kysten skal man bruge en såkaldt rejestryger, der også kaldes en rejehov. Det er et simpelt net på et langt skaft med et lige bundstykke, der stryges let henover sandbunden. Et rejestryge-net fås også i en mindre udgave til børn – og netop sådan et fik vi lov at teste fra butikken Juniorgrej.dk. Børneudgaven er lettere at styre for de mindste – men har alligevel en netbredde på 50 cm og en samlet længde, inkl. skaft, på 143 cm.

Fang rejer med en rejehov
Rejestrygeren føres i roligt gangtempo henover sandbunden, så opskræmte rejer opsamles i nettet.

Fjordrejer, tangrejer og hesterejer

De mest eftertragtede rejer er fjordrejerne, der også kaldes roskilderejer. De gemmer sig ofte ude på lidt dybere vand i bælter med tang og ålegræs, hvor vandet ofte er hoftedybt. Også de stribede tangrejer kan gå i nettet. En mindre populær reje – hesterejen, kan jævnligt findes inde på helt lavt vand og er et godt mål for børn. I Danmark er hesterejen ikke så populær en spise, men den smager fint. Den får dog ikke samme flotte, røde farve som fjordrejen når den tilberedes.

Hestereje
Hesterejen er godt kamufleret på sandbunden. Den smager godt, men får ikke fjordrejens røde farve ved kogning. Foto:
Lamiot, CC BY-SA 4.0, Wikipedia.

Drengene gik på skift med rejestrygeren. Man skal gå i et stille, roligt tempo, mens nettet stryger let henover sandbunden, hvor rejerne gemmer sig. De opskræmte rejer svømmer op og fanges i nettet. Stopper man op risikeres at rejerne smutter ud igen, så det er vigtigt med en jævn, rolig fremdrift indtil nettet løftes op og tjekkes.

Selvom vandet ikke er iskoldt på denne årstid, så køler vandet alligevel. Vi bruger derfor gerne waders, der også fås i børneudgaver. Kun i den absolutte højsommer, hvor vandet er varmt foretrækker jeg bare ben og ofte kun i intervaller af 20 minutter. Waders har dog den fordel at foden også er beskyttet mod sten og skarpe skaller mm. og vi kan vade rundt langs kysten i en time uden at blive kolde.

Rejestrygning
Så er der fangst! Brug af waders afholder os fra afkøling og kolde ben.

Rejenettet er tydeligvis et hit hos børnene. Oftest fanges der dog flere strandkrabber, vandmænd og alt muligt andet end rejer, men børnene hygger sig og vi har en fest på stranden når fangsten studeres i de medbragte spande. Dagens fangst gav dog ikke mange rejer. Måske fordi vi blev for optaget af søstjerner, blæretang, østers og knivmuslinger, men vi havde en god dag – og skal snart afsted igen. Rejestrygning langs kysten er en fabelagtig oplevelse – og en super familieaktivitet. Der er i den kommende sommer dømt strandture – også på gråvejrsdage.

En rejestryger i børnestørrelse kan købes hos Juniorgrej.dk til 199 kr. Jeg tror det er til dato den længste pakke jeg har fået med posten 🙂

Obs: Børn i vandet skal altid være under opsyn fra en voksen! Rejestrygning kræver fisketegn, der kan købes online. Børn (under 18 år) er dog fritaget. Husk også solcreme til de bare arme.


NaturGuide.dk tester og sammenligner netbutikkerne i relation til brugervenlighed, sikker netbetaling og kundeanmeldelser. Som altid gør vi opmærksom på at NaturGuide.dk modtager et provenu for annoncer, henvisninger og salg, men vi går aldrig på kompromis med vores egen overbevisning. 10 % gives til naturbevarende formål uden ekstra udgift for forbrugeren. Vi tager forbehold for prisændringer hos producenter og netbutikker.

ANNONCE
Annonce

Seneste artikler

ANNONCE
Deaktivér venligst din Adblocker
Kære læser!
NaturGuide.dk er et 100% gratis magasin med nu over 1300 gratis artikler til dig. Det kan vi kun levere, hvis vores annoncører må vise annoncer. Til gengæld lover vi, at vi ikke generer dig med blinkende, larmende reklamer.
10 % af vores annonce-provenu donerer vi til naturbevarelse. 
Hjælp os med at hjælpe - og deaktivér din adblocker for NaturGuide.dk.

På forhånd tak.
Close