Den flyvende bjørn – brun bjørnespinder!

Sommernattens flyvende bjørn.

Sommeren er normalt højsæson for sommerfugle, både dem som flyver om dagen og dem som er mest aktive om natten. En af de større og mere farvestrålende natsværmere vi har i Danmark hedder Brun bjørn (Arctia caja) eller brun bjørnespinder.

Hvorfor opkalder man så en forholdsvis lille sommerfugl efter en stor bjørn?
Svaret finder vi ved at kigge på dens larve! Larven er nemlig meget behåret og kan derfor minde lidt om pelsen på en bjørn. Vi er da heller ikke de eneste som har set ligheden. I Tyskland kalder man den for Brauner Bär, svenskerne kalder den for Brun björnspinnare og hollænderne for Grote beer. På engelsk kaldes den dog for Garden Tiger eller Great Tiger Moth som mere refererer til den fuldvoksne sommerfugl.

Flere forsvarsværker.
Dyr har ofte forskellige måder at beskytte og forsvare sig på, men hos Brun bjørnespinder er der mere end en forsvarsmekanisme.

Sommerfuglelarvens pels er giftig og kan resultere i udslet, hvis man rører ved den. Også den voksne sommerfugl er giftig som et værn mod at blive spist af fjender.

Larvens lange, tætte hår er ikke kun giftige, men også meget svær for fuglene at sluge. Gøgen er tilsyneladende en af de få fugle, der gerne æder behårede larver. Den tykke pels på larven har endvidere den fordel, at den isolerer larven. Det gør f.eks., at den kan overleve et fald ned i vand og overleve i vandet i op til flere dage.

Signalfarer og advarselslyde.
Den voksne sommerfugl har ingen pels, men har iklædt sig stærke advarselsfarver som fortæller at den er farlig at spise. Føler den sig truet eller forstyrret viser den sine farverige bagvinger og nogle gange sin røde nakke. Det er fra nakken, at den giftige ildesmagende væske udskilles.

Det er selvfølgelig godt hvis dens fjender kan se farverne, men da bjørnespinderen er aktiv om natten er signalfarverne nytteløse mod flagermusen, der netop jager insekter i nattemørket. Men den fare har bjørnespinderen også et svar på. Voksne bjørnespindere har et lydproducerende organ, hvor med de kan advare og forvirre flagermusen ved at udsende lyde i flagermusens frekvensområde.

Stor tilpasningsevne.
Hvor den voksne natsværmer udelukkende lever af nektar er larven anderledes tilpasset. Hvad larven spiser afhænger nemlig af hvilke planter som er i nærheden af hvor æggene er lagt. Larven er så god til at tilpasse sig, at hvis man flytter den til et andet sted med andre typer planter, så ændrer den bare på menukortet og kaster sig over det der nu er inden for rækkevidde. Der er endda eksempler på, at kaktusplanter (i en vindueskarm) kunne bruges i mangel af anden føde.

Almindelig, men få har mødt den.
Brun bjørnespinder er almindelig herhjemme, men det er alligevel de færreste som har set den smukke natsommerfugl. Det skyldes selvfølgelig, at den er aktiv om natten. Hvis man er heldig kan man dog også støde på den i de tidlige morgentimer, hvor de kan sidde rundt om i græsset for at hvile sig. En anden måde hvorpå man kan få den at se, er ved selv at lokke den til sig ved hjælp af lys, sukker og billig rødvin. Se mere om det her: natsafari efter sommerfugle.

Fakta om brun bjørnespinder:
Bjørnespinderen har et vingefang på 5-8 cm.
Der findes omkring 11.000 forskellige arter af bjørnespindere i verden. I Danmark ca. 30 arter.
Der findes ikke to eksemplarer af Brun bjørnespinder med præcis samme afregninger på vingerne.
Den voksne sommerfugl kan ses hele sommeren. Puppen overvintrer.
Bjørnespinderen kan træffes både i skoven, på åbent land og i haven.

MR/

Kilde: Moths af Great Britain and Ireland, Fugleognatur.dk, Denstoredanske.dk, naturporten.dk, Vestrehus.dk.