Boganmeldelse: Træer og buske

“Træer og buske” læst og vurderet af Niels Lisborg.

Bogen “Træer og buske” er netop udkommet fra Boganmeldelse: Træer og buskeGyldendal i 2. udgave – og forbedringerne er til at få øje på i forhold til den 10 år ældre 1. version!
Dels er formatet blevet bedre og giver plads til at gengive de fremragende illustrationer af tegnerne Susanne Weitemeyer og Thomas Hjejle – og dels er bogen udvidet med indledende beskrivelser af de otte almindeligste træslægter.

Gran – “stikkende skæghår”
Her findes spændende og interessant viden. Vidste du f.eks. at ordet “gran” er afledt af det oldnordiske ord “gron”, der betød overskæg eller stikkende skæghår?

Beskrivelser af 200 træer og buske i den danske natur.
Bogen er først og fremmest et håndterbart opslagsværk over de ca. 200 træer og buske vi kan finde i den danske natur. Tilmed har bogen medtaget nogle af de selvsåede farisæer, der har spredt sig fra haver – og som i dag også kan træffes i naturen, f.eks. klase-spiræa.

Sproget er forståeligt og tilmed er der en illustreret ordliste, der bagerst i bogen beskriver mange fagtermer på bedste vis.

Både med en baggrund som skovfoged og en dagligdag som naturvejleder finder jeg at bogen er et pragtværk, der helt sikkert hører hjemme i min bogsamling og som nok skal blive en klassiker hos de mange der interesserer sig for det derude.

Træer og buske af Henrik Jørgensen og Flemming Rune, Gyldendal 2015, 324 sider, hardcover. Vejledende pris 249,95 kr.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE