Boganmeldelse: Magiske Færøer – billeder og ord.

Fjallavatn, foto fra bogen, Ole Banke.
Fjallavatn, foto fra bogen, Ole Banke.
Forsiden af bogen med billeder og ord om Færøerne..
Forsiden af bogen med billeder og ord om Færøerne..

Færøernes magiske natur.

Læst af naturskribent Søren Olsen.

Naturfotograf Ole Banke har besøgt Færøerne utallige gange og har for 15 år siden udgivet bogen ”Det færøske lys”.
Nu har han udgivet en ny og måske endnu smukkere færøbog.
Til forskel fra tidligere har fotografen været af den mening, at Færøerne skal opleves om sommeren, når alt er grønt og det vrimler med fugle. Indtil han i marts 2015 ved et tilfælde besøgte de nordatlantiske klippeøer. Det vendte op og ned på hans vante opfattelse, og han opdagede nye, smukke sider af øerne.

De klimatiske forhold på Færøerne kan være voldsomme, og inden for få minutter kan vejret skifte fra smukt solskin og vindstille til tåge, regn og kraftig blæst. Dette skiftende lys, sammen med de storladne fjelde, fossende elve, dybe fjorde og dale med små bygder kommer til fuldt udtryk i bogen.

Et billede fra bogen af Mykines som er den ø på Færøerne der ligge længst mod vest.
Et billede fra bogen af Mykines som er den ø på Færøerne, der ligger længst mod vest.

De mange fotos i stort format ledsages af Oddfríður Marni Rasmussens digte, der gengives på både færøsk, dansk og engelsk. For eksempel dette til et foto af en lille bygd på en klippeskråning:
husene ligger
smurt rundt
på græsmarken
farverne er
salmeord som
om natten
lydløse smyger sig
i havets melodi

Ole Banke & Oddfríður Marni Rasmussen: Magiske Færøer– billeder og ord. 137 sider, 279 kr. Sprotin (Færøerne) & Forlaget Torgard (Danmark), 2016.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder