En fotobog viser nærbilleder af purpurmåler, pragtbuksebi, sortplettet blåfugl og mange andre af vores mest skønne og forunderlige smådyr. Som man kan opleve i sin have, i skoven eller i grøftekanten, hvis man leder lidt efter dem.
Læst af naturskribent Søren Olsen
Purpurmåler er en natsværmer, der som noget ret usædvanligt er aktiv om dagen. Den flyver fantastisk godt – den kan både flyve meget hurtigt, ofte i ryk, men også stå stille i luften, mens den samler nektar fra blomster. Den er en af vores smukkeste flyvende insekter. Hen over dens orangefarvede vinger løber nogle purpurfarvede bånd, og så har den fjerlignende antenner. At man kan opleve et så smukt og nærmest eksotisk insekt i Danmark, er nærmest helt eventyrligt.
-Alle mine makrobilleder er taget ude i naturen af levende insekter og spindlere overalt i Danmark. Lige uden for vores dør findes ofte et fascinerende dyreliv, i vores haver, i skov og hede, i grøftekanten og alle andre steder med natur. Makrofotografi er afstresning for mig. Det at være helt alene i naturen med mit kamera er ren terapi i en ellers til tider hektisk hverdag, fortæller Lars Kristensen, der til daglig er politibetjent ved politiets efterforskningsafdeling i Sønderborg.
Selv om antallet af insekter er gået voldsomt tilbage de seneste årtier, er den danske natur stadig rig på alverdens smådyr. Det handler blot om at kigge efter, mener natur-makrofotograf Lars Kristensen, der i sin bog ”100 danske smådyr – helt tæt på” deler nogle af sine smukkeste fotos af insekter og spindlere med os andre.
Blandt bogen smådyr er oldenborren, som har indskrevet sig i dansk landbrugshistorie. Tilbage i 1800-tallet var den en store plage, fordi dens larver lever af planterødder. Med statsstøtte blev der indsamlet milliarder af oldenborrer, og op gennem 1900-tallet svandt bestanden ind. I dag er den ved at være ret almindelig igen, men dog ikke som i 1800-tallet. Den er oftest aktive om aftenen, hvor de sværmer om løvtræer eller andre høje ting, nogle gange endda også omkring mennesker. Flagermus jager dem, men oldenborrer kan modsat mennesker høre flagermusenes ekkolokalisering. Så når en flagermus nærmer sig, klapper billen sine vinger sammen og falder til jorden som en sten.
Nogle gange har smådyrene fået deres navn med rette. Tag nu for eksempel nøddesnudebillen, der lever af hasselnødder og har en virkelig lang snude. Det er nærmest en tryne, der kan være lidt over halvt så lang som kroppen. Larven lever udelukkende af hasselnødder, og hvis man har en hasselnøddeplantage, er man ikke venner med den snudebille.
Skulle man få lyst til selv at begynde at tage nærbilleder af smådyr, har forfatteren sidst i bogen nogle gode råd. Til at begyndte med kan man blot gå rundt der hvor man bor, men sigter man efter nogle bestemte arter, skal man sætte sig ind i hvor de lever og hvornår de er fremme. Hvilket i øvrigt er nævnt ved alle arterne i bogen. Biolog og kratlusker Morten D.D. Hansen har skrevet et lille, fint forord.
Lars Kristensen: 100 danske smådyr helt tæt på. 229 sider, 270 kr., Muusmann Forlag.
