Aggressivt insekt kommet til Danmark!

Palmitrips Florida Division of Plant Industry Archive CC BY 3,0, Wikimedia
Palmetrips, foto: Florida Division of Plant Industry Archive, CC BY 3,0, Wikimedia

Skadeligt insekt dukket op blandt importerede krydderurter.
Et kontrolbesøg fra NaturErhvervstyrelsen har fået konsekvenser for et nordjysk gartneri. Gartneriet er nemlig sat i karantæne og fået beordret et stop af salg af planter. Det kommer efter, at der er fundet planteskadelige insekter, der stammer fra importerede krydderurter fra Israel. Man frygter, at dyrerne har spredt sig til ikke mindre end 22 andre gartnerier rundt om i landet, da det nordjyske gartneri allerede har videresolgt en del planter.

Skadedyrene også kaldet Thrips palmi eller palmetrips, lever normalt i tropiske og subtropiske klimaer. Det kommer oprindeligt fra Østasien og er med sin blot 1 mm lille krop svær at se med det blotte øje. Tripsene er hvide til gule og ligner andre trips og kan også kun identificeres ved hjælp af DNA.

Angriber planter i væksthuse.
Når der er så meget fokus på det lille insekt skyldes det flere ting. Dels er det meget aggressivt. Det angriber mange forskellige vækstplanter, men primært planter af natskyggefamilien (Solanaceae) som blandt andet er tomater, peberfrugter og auberginer samt planter af græskarfamilien (Curcubitaceae). Men andre væksthusplanter skal ikke føle sig sikre, da insektet er meget bred i sin smag. Palmetrips har en meget kort livscyklus og kan under de rette betingelser formere sig sig med voldsom hast og da båden larven og det voksne insekt angriber planterne kan det ødelægge hele væksthuse med store økonomiske omkostninger. Insekterne kan også smitte planterne med flere forskellige alvorlige vira.

Vanskelig at bekæmpe.
De er svære, ja næsten umulige at bekæmpe med sprøjtemidler, da ingen midler er 100 % effektive. Insekterne er ofte også modstandsdygtige over for behandlingen. Biologiske bekæmpelsesmetoder findes der umiddelbart ingen af. Det sikreste er, at destruere de planter som er blevet angrebet. Der er dog ikke stor sandsynlighed for, at palmetrips kan overleve en dansk vinter, men de kan nå at gøre stor skade inden da.

Thrips palmi er ikke farlige for mennesker.
MR/

Kilde: Naturerhvervsstyrelsen, Nordjyske.dk

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE