Sommersjov med lup og insekt-sugning

Vi tester en prisbillig insektlup og insektsuger til børn.

insektsuger og insektglas
En insektsuger og insektglas med lup – så er der klar til oplevelser i mikro-makro-verdenen.

Vi ser nærmere på en prisbillig insektlup og insekt-suger til børn. Kan det bruges til noget? Har du aldrig hørt om en insektsuger?, så læs med her.

Af Marianne Riis.
Sommeren er fuld af insekter. Alene i vores have er der talrige slags mariehøns, svirrefluer og andet småliv. Insekternes verden er ganske imponerende – ikke alene pga. deres overvældende mangfoldighed, men også de mange smådyrs betydning og levevis er ret interessant. Da vi fornylig fik mulighed for at teste en tilsendt insektsuger og en “bug viewer” – et insektglas med lup, fra Natur-butikken.dk, skal jeg love for at vores fredelige have fremviste en verden at liv i form af alle slags mikro-makro dyr.

insektsuger
En insektsuger er i princippet yderst simpel, men ret effektiv med lidt øvelse.

En insektsuger er et yderst simpelt stykke grej. I al sin enkelthed en lille, klar beholder, hvor der tilgår to gummislanger. En sugeslange til munden, hvor undertrykket i beholderen skabes sug i den anden slange, der som en støvsuger, suger smådyrene ind – uden risiko for at man får dyrene i munden.
I princippet kan man selv lave sin egen insektsuger med to slanger og en tom honningbøtte, men en tæt, færdig insektsuger kan købes hos Natur-butikken.dk for 49 kr.
Begge mine drenge på 4 og 6 år havde stor fornøjelse af jagten – ikke mindst da det lykkedes at suge en sulten guldklæg, der lige havde sat sig til rette på farmands ben – klar til et måltid.

inseksglas
En klæg (en flueart) betragtes gennem insektglasset.
Annonce

Man kan fint betragte sit bytte i insektsugerens klare beholder, men med lidt held lykkedes det os at flytte den lille vampyrflue over i bug viewer’en, der er udstyret med to betragtningsvinkler, hvor man kan se insektet i henholdsvis 4x og 6x forstørrelse. “Orv, den har grønne øjne“, udbrød Christian på 4 år. Og det må man sige ja til.

På æsken som insektglasset – eller bug viewer’en leveres i, står der at to personer kan kigge i viewer’en på en gang. Det er dog meget upraktisk. Så er det bedre at kigge på skift.
Ret sympatisk fremgår det også at man bør huske at det er levende væsner, man kigger på – og man bør sætte dyrene ud igen når man er færdig med at studere dem.

Opså for voksne kan det være sjovt at kigge med.

Insektsugeren og “bug viewer’en” kan købes separat for henholdsvis 49 kr. og 99 kr. hos Natur-butikken.dk. Her er der til mange timers underholdning. Der skal dog ofte lidt voksenhjælp til, hvis “byttedyrene” skal flyttes fra insektsugeren til lup-glasset. Større børn kan sagtens selv. Da der helst skal et kraftigt sug i insektsugeren for at suge smådyrene ind, så er denne bedst egnet for børn fra 6 år.
Selve viewer’en kan bruges til andet end insekter og edderkopper. Vi prøvede også med et blad, hvor vi faktisk kunne se ret mange, fine detaljer.

Her på NaturGuide.dk synes vi at det er lidt ekstra sjovt med legetøj, der bidrager til viden om naturen og det lader til at Natur-butikken.dk har tænkt lidt i samme baner. Det er en naturvejleder, der står bag butikken – med sloganet “Naturoplevelser for alle”.


NaturGuide.dk tester og sammenligner netbutikkerne i relation til brugervenlighed, sikker netbetaling og kundeanmeldelser. Som altid gør vi opmærksom på at NaturGuide.dk modtager et provenu for annoncer, henvisninger og salg, men vi går aldrig på kompromis med vores egen overbevisning. 10 % gives til naturbevarende formål uden ekstra udgift for forbrugeren. Vi tager forbehold for prisændringer hos producenter og netbutikker.

Annonce