For første gang i flere årtier, er antallet af vilde tigre nu steget viser de nyeste optællinger. Antallet er siden 2010 steget med 700 individer og antallet på verdensplan er nu oppe på næsten 3.900.
Større fokus hjælper.
WWF Verdensnaturfonden og Global Tiger Forum har i flere år har arbejdet for at sætte større fokus på at redde de vilde tigre. Det arbejde ser nu ud til at bære frugt.
Flere regeringer i de lande hvor det truede dyr lever, er taget i ed på at ville fordoble antallet af tigre på verdensplan fra 2010 til 2022.
Tigeren, som er en af verdens mest truede dyrearter, er især truet af krybskytteri og afskovning, hvor dens levesteder forsvinder.
For 100 år siden var det omkring 100.000 vilde tigre i verden og i 2010 var det antal nede på kun 3.200. Det lave antal skabte tvivl om tigeren ville overleve som art. Det fik regeringerne i de lande, hvor tigeren lever til at iværksætte en plan for at sikre artens overlevelse. Målet var og er, at fordoble antallet af tigre i 2022 som er tigerens år, ifølge den kinesiske kalender. Ifølge de nye optællinger er de godt på vej mod det mål.
Indien har flest tigre.
Det er primært i Asien, at der lever vilde tigre. Indien har den største bestand med 2.226 individer og er det land med flest tigre. Men også blandt andet Rusland, Nepal og Bhutan har vilde tigre og alle de steder er bestanden i fremgang.
I Myanmar har det ikke været muligt at lave en optælling, da der har været meget uro i landet. Der er dog håb for at det kommer til at ske i nær fremtid, da landet nu har fået en demokratisk regering. Udover at WWF's danske afdeling er involveret i at skabe overblik over antallet af tigre Myanmar, får WWF nu også støtte fra Aage V. Jensen fonden.
De nye optællinger og tigerens fremgang vækker glæde hos WWF generalsekretær Gitte Seeberg som kalder det for en fantastisk nyhed. Hun har selv lige været i Myanmar for at se forholdene. Generalsekretæren ser frem til, at der også kommer et overblik over antallet af vilde tigre i Myanmar og de andre truede arter som lever i landet.
MR/
Kilde: wwf.dk