Politi på Mallorca har lukket Europas største illegale farm med skildpadder og landskildpadder.
62 forskellige arter.
Blandt de 1100 skildpadder som blev beslaglagt var blandt andet sjældne og truede arter fra Madagascar. I alt fandt politiet 62 forskellige arter på den illegale farm – deriblandt 14 af verdens mest truede arter fra blandt andet Vietnam, Kina og Madagascar. Udover de mange levende skildpadder blev der fundet over 750 æg på stedet.
Størstedelen af alle skildpaddearter er truede. Udover at de er populære som kæledyr anses deres æg som en delikatesse flere steder i verden. De levende skildpadder er eftertragtede for deres kød, hud og skjold.
Ifølge politiet havde farmen, der ligger på den sydlige del af Mallorca, til mål at få udviklet skildpaddeavl til en industri.
To tyskere og en spanier er allerede anholdt og ventes at blive tiltalt for smugling af truede dyrearter og hvidvaskning af penge. Yderligere tre personer er under mistanke i sagen.
MR/
Kilde: dr.dk