Natsværmer-guide
NaturGuide.dk har lavet en række visuelle online guider fra naturens verden. Tanken er at du kan klikke ind og identificere det dyr eller insekt du har fundet ved hjælp af billeder.
Guiderne vil løbende blive ajourført med flere arter og udskiftninger til fordel for bedre fotos.
I galleriet her finder du en visuel guide over natsværmere, hvor vi har vedlagt nogle af de mest almindelige arter krydret med nogle mere spektakulære og iøjnefaldende arter.
Agatuglen (Phlogophora meticulosa) varierer i farven fra brun over grøn. Den kan opleves næsten hele året. Agatuglens larve kan findes året rundt og ses ofte i haver.
Brun bjørnespinder (Arctia caja) flyver fra juni til august. Bagvingerne er orange med sorte pletter. Foto: Sabine Jensen
Duehale (Macroglossum stellatarum) vækker hvert år opmærksomhed i danske haver. Denne sydfrakommende træksommerfugl kan opleves aktiv i dagtimerne, hvor den som en lille kolibri på svirrende vinger står stille i luften, mens den suger nektar med sin lange snabel. Foto: Sabine Jensen.
Dueurtsværmerens (Deilephila elpenor) olivengrønne og lyserøde farver får den til at ligne et insekt, der hører hjemme i troperne. Foto: Niels Lisborg
Dueurtsværmer (Deilephila elpenor) er en smuk aftensværmer, der er aktiv fra sidst i maj til slutningen af august. Foto: Sandra Standbridge.
Lille Vinsværmer (Deilephila porcellus) flyver fra midt i maj til midt i juli. Kan forveksles med dueurtsværmer. Foto: Viktor Chekaramit.
Natpåfugleøje (Saturnia pavonia) er et prægtigt insekt, der herhjemme er særligt tilknyttet hederne, da larven gerne lever på lyng. Brombær, slåen og tjørn er dog også mulige foderplanter. Foto: Thomas Lisborg.
Gammaugle (Autographa gamma) i hvile på en gren. Arten er opkaldt efter vingemærket der ligner det græske bogstav "gamma". Farven kan variere fra ganske lys til næsten sort.
Gammaugle (Autographa gamma) kan ofte opleves aktiv i dagtimerne. Arten er opkaldt efter vingemærket der ligner det græske bogstav "gamma".
Grå tigerspinder (Diaphora mendica). Bemærk at det kun er hannen, der er grå (foto). Hunnen er ofte hvid. Foto: Niels Lisborg
Almindelig tigerspinder (Spilosoma lubricipeda) er hvid med sorte pletter. Arten kan bl.a. ses i haver fra maj til august. De voksne insekter spiser ikke, men den lodne, mørkebrune larve lever bl.a. på skræpper og mælkebøtter.
Lyngugle (Anarta myrtilli) fotograferet på lyng. Foto: Niels Lisborg.
Hvidrandet jordugle (Ochropleura plecta). Foto: Sabine Jensen.
Aftenpåfugleøje (Smerinthus ocellata) er en større aftensværmer, der kendes på forkroppens brune rygaftegning. Sværmeren viser bagvingernes øjne, hvis den føler sig truet. Foto: Daniel Sik og Britta Ernsted.
Ligustersværmer (Sphinx ligustri) er en af vores største sværmere, der især ses i juni og juli, hvor den allerede henunder aften tiltrækkes af duften fra kaprifolium. Den store, grønne larve lever bl.a. på liguster, syren og snebær.
Snerlesværmeren (Agrius convolvuli) er en stor aftensværmer, der gerne flyver omkring solnedgang og skumring. Det store insekt vækker ofte betydelig opsigt når den besøger vores haver, hvor den p.g.a. størrelsen kan forveksles med ligustersværmeren, der dog har tydelig sort thorax (forkrop). Larven lever på snerle, deraf navnet.
Snerlesværmeren (Agrius convolvuli) er en stor aftensværmer med et vingefang på over 10 cm. Snerlesværmeren tiltrækkes let af lys.
Lindesværmer (Mimas tiliae) er en stor aftensværmer, der ses i perioden maj-juli. Arten kan variere i farve indenfor grønne og brune nuancer. Foto: Rud Lynge.
Palpespinderen (Pterostoma palpina) lokkes let til lys om aftenen. Foto: Sabine Jensen.
Smutugle (Noctua pronuba) ses oftest når den bliver forstyrret i græsset og kortvarigt flyver op for hurtigt at lande igen.
Smutuglen (Noctua pronuba) har gule bagvinger, hvor de gule blink antageligt under flugten forvirrer fjender.
Svingelugle (Plusia festucae) har fine guldpletter på vingerne. Den lokkes ofte af lys. Foto: Sabine Jensen.
Takugle (Scoliopteryx libatrix) kaldes også af og til for husmoderugle, hvilket antageligt skyldes at insektet gerne søger indendørs for at overvintre på lofter og udhuse. Foto: Sabine Jensen.
Zigzagspinder (Notodonta ziczac) er almindeligt forekommende i hele landet. Larven lever især på pil. Til venstre ses larvens puppe, hvor den overvintrer og dukker frem som voksen insekt om foråret.
Plettet Træborer, Zeuzera pyrina. Hunnen er størst med et vingefang op til 67 mm. Relativ sjælden i Danmark. Foto: Lykke Kruse
Syremåler (Timandra comae) sidder oftest med helt udslåede vinger. Nye eksemplarer har rødlig kant.
Sortrandet måler (Lomaspilis marginata) opdages gerne ved at den forstyrres, hvor den kort flyver op og snart sætter sig igen. Den flyver fra maj til juli. Insektets sort/hvide markeringer kan variere en del. Larven lever bl.a. på pil, poppel og asp.
Stikkelsbærmåler (Abraxas grossulariata) flyver i juli-august. Larven lever på stikkelsbær, ribs, tjørn m.fl. Foto: Niels Lisborg.
Spindemøl (Yponomeuta) opdages oftest i form af larvernes tætte spind på forskellige træer. Foto: Niels Lisborg.
Birkemåler (Biston Betularia) er en ret stor måler, der flyver fra ultimo maj til primo august. Foto: Viktor Chekaramit.
Rødfrynset bjørn (Diacrisia sannio) flyver i maj-juli og næste generation igen i august-september. Foto: Andrew Astbury.
Rødt ordensbånd (Catocala nupta) flyver fra sidst i juli til medio oktober. Foto: David Havel.
Blåt ordensbånd (Catocala fraxini) er en ret stor natsværmer, 8-9 cm vingefang, der flyver fra midt i august til sidst i september. Foto: David Havel.
Aprilugle (Griposia aprilina) er trods navnet aktiv i efteråret, hvor den ses fra starten af september til midten af oktober.
Foto: Agami Photo Agency.
Marmorugle (Moma alpium) ligner Aprilugle, men Marmoruglen flyver om sommeren, hvor Apriluglen er i efteråret. Foto: Darius Baužys.
Nonneuglen (Panthea coenobita) skiller sig tydeligt ud med sine sort-hvide farvetegninger.
Mere end 2500 arter af sommerfugle i Danmark
Der er registreret over 2.500 arter af sommerfugle i Danmark og langt hovedparten er natsværmere og møl, der også hører i gruppen af sommerfugle. Nogle er dagaktive, selvom de hører til natsommerfuglene. Det gælder f.eks. gammauglen som også ses i galleriet herover.
Kun 98 registrerede arter er egentlige dagsommerfugle, heraf er mange sjældne – og nogle er helt forsvundet.
