Tørke giver færre gener fra skovflåter, myg og dræbersnegle

Myg, skovflåter og snegle er ikke glade for sommertørken.
Myg, skovflåter og snegle er ikke glade for sommertørken.

Den varme og tørre sommer er skidt, hvis man er en stikmyg, skovflåt eller dræbersnegl.
Antallet af generende stikmyg falder i tørkesommeren, hvor mange vandhuller udtørrer.

“I Danmark har vi 30 arter af stikmyg og lige så mange arter af mitter, og det er ikke de samme arter, der bider os alle steder og sommeren igennem, så det er værd at følge dem. Skal man f.eks. opholde sig ved en sø, bør man holde særligt øje med antallet af sumpmyg inde på websiden. Skal man til havefest i et parcelhuskvarter, er det derimod bedre at se på skovmyg, hvis der er i starten af sommeren, eller malariamyg og husmyg, hvis det er sidst på sommeren,” forklarer DTU Veterinærinstituttet.

På DTU Veterinærinstituttets hjemmeside myggetal.dk kan de nyeste tal for de forskellige stikmyg og mitter ses sammen med de seneste års målinger.

Færre flåtbid i den varme sommertørke.
En anden blodsuger, skovflåten, lider også under varme og tørke. Flåterne trives bedst i områder, hvor luftfugtigheden er høj. Et sådan klima findes især i skovens høje græs- og bregnevegetation. Tørke, sol og vind er dårlige kombinationer for miden. Normalt kravler skovflåten op i vegetationen og sidder og venter på et offer, der kommer forbi, men hvis det er varmt og tørt trives flåten ikke. Den risikerer udtørring ved at sidde højt i vegetationen.

Tørke giver mindre snegleaktivitet.
Almindelig dansk sommertørke reducerer på kort sigt ikke antallet af dræbersnegle væsentligt. Tørken mindsker blot deres aktivitet, så vi oplever, at der er færre snegle til at æde af køkkenhaven. Sneglen skal producere slim for at kunne bevæge sig, og det er der ikke råd til, hvis der er meget tørt. Så må sneglen ‘spare på' vandet og nedsætte slimproduktionen og dermed også dens vandring rundt i haven. Det oplyser Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Kilder: DTU Veterinærinstituttet, Bolius.dk, scitech.au.dk.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE