Skovflåten – en blodmide

Skovflåterne søger gerne op i vegetationen, hvor de venter på en vært, der passerer.
Skovflåterne søger gerne op i vegetationen, hvor de venter på en vært, der passerer.

Skovflåten (Ixodes ricinus) er en blodmide, der suger blod på dyr og mennesker. Skovflåten betegnes af og til fejlagtigt som en tæge (insekt), men den har intet med tæger at gøre. Miden kan overføre farlige bakterier, der hos mennesker kan give alvorlige sygdomme. Miden er aktiv fra tidlig forår til sent efterår.

Skovflåt sidder stille i vegetationen og venter på at en vært kommer forbi.

Skovflåtens biologi og levested
Flåterne trives bedst i områder, hvor luftfugtigheden er høj. Et sådan klima findes især i skovens høje græs- og bregnevegetation, men også enge, marker og haver kan huse mange skovflåter. Kort vegetation og tørke, sol og vind er dårlige kombinationer for miden.
Skovflåten har tre levestadier: larve, nymfe og voksen flåt. Både larven og nymfen ligner den voksne flåt, men er mindre. Desuden har larven kun seks ben mod de to senere stadier, der har otte ben. Larven kan dårligt ses med det blotte øje og måler kun ½ mm. Nymfen måler omkring 1 mm.
Den voksne hunflåt kan svulme op til ærtestørrelse når hun har suget blod. Blodet giver hende næring til at lægge op til 2000 æg.

Borrelia-bakterien:
Imens skovflåten er på larvestadiet lever den af, at suge blod fra bl.a. mus. Fra musene kan miden blive inficeret af borreliabakterien, som den kan videregive, hvis den f.eks. senere som voksen suger blod på et menneske. Borrelia-infektioner, der ikke opdages i tide kan give alvorlige og farlige følgevirkninger.
Det er heldigvis kun en mindre del af skovflåterne, der bærer borreliabakterien – og desuden tager det mange timer at overføre smitten (antageligt mindst 24 timer ifølge amerikanske erfaringer), så hvis blot man husker at checke for skovflåter når man kommer hjem, er flåterne normalt et ufarligt bekendtskab.
Den klassiske Borrelia-infektion viser sig ved et rødt udslæt omkring bidstedet, hvor det i typiske tilfælde vil vokse i størrelse i løbet af nogle uger, samtidig med at dette udslæts centrum bleger af. Der findes dog en ret nyopdaget Borrelia-bakterie Borrelia miyamotoi der giver nogle andre symptomer i form af feber og muskelsmerter.

TBE – tick borne encephalitis
TBE også kaldet Centraleuropæisk hjernebetændelse skyldes en virus, der kan overføres til mennesker via bid fra skovflåter. I modsætning til smitte med borrelia, hvor smitterisikoen er lille, hvis flåten fjernes indenfor 24 timer, overføres TBE-virus formentlig umiddelbart i forbindelse med biddet.
Hos de fleste patienter er der tale om et mildt sygdomsbillede, men i nogle tilfælde kan sygsommen udvikle sig meget alvorligt. TBE er heldigvis sjælden i Danmark, men det er muligt at vaccinere mod TBE, hvilket kan være relevant for f.eks. skovarbejdere og andre, der opholder sig hyppigt i naturen. Herhjemme kendes TBE især fra Bornholm, men er desværre også på Sjælland og i Jylland.

Tjek for flåter når du har været på tur
Flåterne ynder at bide sig fast i skridtet og knæhaserne og hvor huden ellers er blød. Fjern flåten ved et let ryk. Har flåten siddet i mere end et døgn bør man i de følgende dage være opmærksom på bidstedet. Tag evt. en vandfast spritpen og tegn en cirkel omkring bidstedet så du derved kan holde øje med det. Opstår der en ringformet rødfarvning af huden omkring bidstedet kan det skyldes borreliabakterien og man bør søge læge. Behandlingen er antibiotika.

Skovflåter gennemgår forskellige stadier fra larve til nymfe og voksent individ. Billedet i midten viser en voksen flåt, der netop har suget blod. Til højre en nymfe på svovlet af en tændstik.
Skovflåter gennemgår forskellige stadier fra larve til nymfe og voksent individ. Billedet i midten viser en voksen flåt, der netop har suget blod. Til højre en nymfe på svovlet af en tændstik.

I de senere år er der kommet flere flåter. Det hænger muligvis sammen med en stigning af rådyrbestanden. Således er skovflåten blevet et hyppigere bekendtskab for mange danskere.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder