Sommerfuglearter forsvinder fra Danmark

Sommerfuglene er i tilbagegang i Danmark og mange arter er helt forsvundet. Det gælder bl.a. mnemosyne-sommerfuglen.
Sommerfuglene er i tilbagegang i Danmark og mange arter er helt forsvundet fra landet. Det gælder bl.a. den hvide mnemosyne-sommerfugl.

12 sommerfugle er forsvundet fra Danmark siden 1960'erne.
Siden 1960'erne har vi mistet 12 arter af dagsommerfugle i Danmark, svarende til omkring 10 % af det samlede antal danske dagsommerfuglearter. Tilbagegangen ser ud til at fortsætte. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, som for første gang har kortlagt sommerfuglenes tilbagegang på dansk jord siden år 1900.
[quote_box_right]Se også Danmarks artsrigdom forsat i fald.[/quote_box_right]

Blandt de i Danmark uddøde arter finder vi smukke og farvestrålende sommerfugle som enghvidvinge, terningsommerfugl og mnemosyne”, oplyser Anne Eskildsen fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Flere arter er i dag så kritisk truede, at de risikerer at uddø indenfor en kort årrække, hvis der ikke ydes en målrettet forvaltningsindsats for at redde deres levesteder.
Det viser resultaterne af et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidskrift Diversity and Distributions.
[quote_box_right]Se visuel guide til sommerfuglelarver.[/quote_box_right]

Et faresignal om den danske naturs sundhedstilstand.
Ifølge Anne Eskildsen er sommerfuglenes tilbagegang ikke blot et tab af farverig biodiversitet, det er også et signal fra naturen, som vi bør tage alvorligt:
”Sommerfuglenes store følsomhed og hurtige reaktionstid over for selv små ændringer i deres omgivelser er med til at give os et tidligt varsel, når der sker vigtige ændringer i vores natur. De anses derfor for at være en slags ’naturtermometer’, der kan give os et fingerpeg om den generelle sundhedstilstand af vores natur. Den store tilbagegang vi har vist blandt sommerfuglene er dermed lige nu et af de tydeligste eksempler på, at den danske natur har det skidt”, siger Anne Eskildsen.

Guldhale er en af Danmarks smukke sommerfugle, men den er fåtallig og trængt i dele af landet.
Guldhale er en af Danmarks smukke sommerfugle, men den er fåtallig og trængt i dele af landet.

[quote_box_right]Læs mere om sommerfugle.[/quote_box_right]
Årsagerne til den enorme tilbagegang i de danske sommerfuglearter skal primært findes i intensiveringen af skov- og landbruget, som har betydet, at der i det moderne landskab er begrænset plads til den vilde natur og til sommerfuglene. Når store dele af landskabet bliver opdyrket eller bebygget, bliver sommerfuglenes levesteder ødelagt, og som følge heraf vil de resterende levesteder komme til at ligge længere og længere fra hinanden. Det skriver scitech.au.dk/Aarhus Universitet.

Kilde: Christina Troelsen/scitech.au.dk, Aarhus Universitet.

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...