Frie handskehænder til udebørn

I vores del af verden kræver det kolde halvår en tilsvarende beklædning – det gælder ikke mindst til børnehænder, der når alt kommer til alt nok er mere ude end mange voksne. Om det er sneboldkamp i frikvarteret, venten på bussen – eller som i vores familie med på udetur i naturen. Når det kommer til sidstnævnte har jeg forlængst erfaret at kolde fødder og hænder forståeligt ret hurtigt sætter en stopper for ellers hyggelige fællesaktiviteter når vi vandrer, fisker – eller er med på jagt.

Af Marianne Riis. Artiklen er sponsoreret, men uafhængigt testet og vurderet af NaturGuide.dk.

Når det er koldt er det rart at kunne beholde handskerne på selvom, der skal arbejdes med værktøj.

En stille weekend i november med grå himmel og støvregn i luften tog vi hele familien på tur. Jeg havde håbefuldt svampekurven under armen og min mand havde kameratasken på ryggen. Selvom temperaturen ikke var særlig lav for årstiden, så fik den høje luftfugtighed vejret til at føles køligt. Uldstrømper, varmt undertøj og varme handsker var derfor en hel naturlig del af beklædningen.

Når det kommer til outdoor-beklædning i børnestørrelse har vi før skelet til svenske Pinewood, der i en årrække også har haft fokus på beklædning i børnestørrelser. Således også når det kommer til handsker. Via Juniorgrej.dk fik vi bogstaveligt fingrene ned i et par vind- og vandtætte, grønne jagthandsker til børn, der fås i størrelserne 6-10 år og 10-12 år.
Hanskerne blev hurtigt adopteret af vores drenge på 6 og 7 år. Mit første fokus er at handskerne er vand- og vindtætte og behagelige at have på. Et andet fokus er at jakke og handsker ofte skiller og eksponerer bar hud for vind og vejr. Det har Pinewood imødekommet ved at forlænge handsken med en indbygget håndledsvarmer. Det ser ud til at fungere godt. En god finesse er også at handsken med en rem kan strammes til omkring håndleddet, så handsken sidder godt fast på hånden og ikke slipper kulde og sne ind til fingrene. En velcro-løsning fremfor et lidt stort spænde havde måske været mere fikst omend det virker stærkt og robust.

Et plus ved Pinewoods jagthandsker til børn er de forlængede håndledsvarmere.

Handskerne er isoleret med de velkendte Thinsulate-fibre, der er meget udbredt i vinterbeklædning. Navnet Thinsulate kommer af sammensætningen af ordene thin” (tynd) og isolering med henvisning til de særlige syntetiske fibres evne til at reducere varmetab uden at fylde ret meget. Pinewoods jagthandsker til juniorer er mærket som “Eco-friendly” og henviser til den fluorine-fri (PFC) textilbehandling, der afviser vand og smuds.

Nu, hvor vi var ude i felten blev handskerne testet godt og grundigt. Peter på 7 år meldte tilbage at handskerne sidder godt og er “gode at have på”. Det gummiagtige materiale på fingre og underhånden giver et godt greb og det gav ikke problemer at snitte en snobrødspind med handskerne på, da vi kom til bålpladsen.
Den ultimative test – til stor fornøjelse, var at få lov at teste handskernes vandtæthed og stikke hænderne ned i en sø som vi kom forbi. Imponerende nok gav det ikke våde fingre!

Med stor fornøjelse blev handskernes vandtæthed testet i en nærliggende sø. Hanskerne stod deres prøve!

Som indledningsvis nævnt er det et par jagthandsker i juniorstørrelse. Ligesom på voksenmodellen er der mulighed for at få en fri aftrækkerfinger. Det er knap så aktuelt for børn, men en fri finger kan i nogle tilfælde være ret brugbart, hvis man skal håndtere en mobiltelefon, kamera eller mærke på noget uden at man behøver at tage handskerne af. Handskerne er forberedt til at pegefingeren kan stikkes ud gennem et hul i handsken. Det kræver dog at man klipper hul i foret med en lille saks.

Ligesom i voksenudgaven er handskerne forberedt til en skydefinger (aftrækkerfinger). Vi valgte dog ikke at klippe hul i foret indtil videre.

Handskerne koster 299,- hos Juniorgrej.dk og jeg synes at handskernes muligheder og funktionalitet giver god værdi for pengene, da man også betaler for kvaliteten, autensiteten og outdoor-look'et.


NaturGuide.dk tester og sammenligner netbutikkerne i relation til brugervenlighed, sikker netbetaling og kundeanmeldelser. Som altid gør vi opmærksom på at NaturGuide.dk modtager et provenu for annoncer og henvisning og salg, men vi går aldrig på kompromis med vores egen overbevisning. 10 % gives til naturbevarende formål uden ekstra udgift for forbrugeren. Vi tager forbehold for prisændringer hos producenter og netbutikker.

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...