Potentiel farlig parasit fundet i ræv omkring Grindsted, Jylland.
DTU Veterinærinstituttets overvågning for rævens dværgbændelorm – Echinococcus multilocularis har for første gang ført til fund af parasitten i en ræv så langt nordpå i Jylland som Grindsted. Bændelormen kan smitte til bl.a. hunde og mennesker.
Indtil nu var parasitten kun blevet fundet i ræve fra Højer i Sønderjylland, men nu er der blevet fundet 75 unge bændelorm i en voksen hun-ræv fra området omkring Grindsted, det oplyser DTU Veterinærinstituttet.
”Det nye fund bekræfter vores mistanke om, at Echinococcus multilocularis kan være til stede i andre egne end ved Højer i Sønderjylland, men heldigvis tyder alting foreløbig på, at det kun er en lille procentdel af rævene, der er smittede på landsplan” siger seniorforsker Heidi L. Enemark fra Sektion for Bakteriologi, Patologi og Parasitologi ved DTU Veterinærinstituttet.
Echinococcus multilocularis kan smitte til mennesker, hvor de etablerer sig i leveren og medfører kræftlignende forandringer, som er meget vanskelige at behandle. Læs mere om dværgbændelormen – og hvordan du undgår smitte her: Rævens dværgbændelorm – en potentiel smittefarlig parasit.
Kilde: DTU Veterinærinstituttet.