Næsten alle danskere kender hættemågen – den relativt lille måge med den mørkebrune hætte.
Nogle finder den irriterende og støjende, men giver man sig tid til at kigge nærmere på den lille måge er det faktisk en fantastisk, smuk fugl, der har en vigtig betydning i den danske natur.
Hættemågen (Chroicocephalus ridibundus) kan trods en generel tilbagegang, ses over hele landet. Vi besøgte Kattegatøerne Hirsholmene, hvor det er muligt at komme helt tæt på mågerne uden at de lader sig forstyrre. Det kom der en mængde fine fotos ud af.
De danske hættemåger trækker mod syd allerede i juli.
Mange af vores hjemlige hættemåger flyver allerede i juli længere ned i Vesteuropa eller til de Britiske Øer for at fælde fjer og overvintre. Nogle tager endda turen helt til Nordafrika. De færreste af os bemærker dog landeflugten, fordi mange tusinde, fremmede hættemåger samtidig ankommer fra Østersøområdet. Disse fugle bliver hos os til langt hen på efteråret, hvor de er færdige med at fælde. En del fugle vælger også at overvintre i Danmark.
Hættemågen som beskytter
Hættemågen har en særlig betydning for flere andre danske fuglearter. Hættermåger yngler på jorden i tætte kolonier og når en fjende eller fredsforstyrrer trænger sig på, går mågerne til modangreb i kollektivt forsvar med et inferno af mågeskrig, skræppen, næb og mågeklatter.
Det nyder mange andre sårbare fugle godt af. Ved at placere deres rede tæt ved en hættemågekoloni er fugle som sandterne, ænder og lappedykkere bedre beskyttet mod fjender.
Hættemågen “taber” sin hætte uden for yngletiden og har her hvidt hoved med en sort plet bag ved øjet. Først til næste forår i februar/marts får hættemågen sin hætte tilbage.
/MR
Kilder: Dof.dk, Naturhistorisk Museum Aarhus.
