Prepping kendes nok mest fra USA, men er udbredt over det meste af verden. Hvad er prepping? Og hvad betyder det at være prepper?
Prepping oprinder af det engelske ord “prepared”, der betyder forberedt. Fænomenet prepping dækker over at man forbereder sig på at klare krisesituationer i samfundet f.eks. i tilfælde af naturkatastrofer, krig eller pandemier.
Forestil dig, at der pludselig en dag ikke er strøm i stikkontakterne eller vand i vandhanen efter et cyberangreb. Hvordan vil du klare dig når tv'et er dødt og telefonen ikke kan lades op? Radiatoren bliver kold og gulvvarmen forsvinder. Ovn og komfur virker ikke. Det er situationer som disse en prepper forbereder sig på.
Forberedt på eventuelle kriser
I Sverige har staten tidligere udsendt en brochure til alle landets husstande “Om krisen eller kriget kommer” Brochuren omhandler, hvordan vi skal være bedre forberedt på konsekvenserne af alvorlige ulykker, ekstremt vejr, it-angreb eller militære konflikter og giver anbefalinger til ting, der er gode at have i hjemmet – fra konserves til kontanter, varme tæpper, stearinlys, batterier til en batteridrevet radio, så du kan følge med i informationer. Den danske beredskabsstyrelse udsendte i 15. juni 2024 pjecen “Forberedt til kriser” på baggrunden af øget usikkerhed i verden og risiko for cyberangreb m.m.
Langtidsholdbar mad, mulighed for tilberedning af mad – og adgang til rent drikkevand er nogle af de mest basale ting i en krisesituation. På Jagtkataloget.dk kan du bl.a. se et stort udvalg i frysetørret mad, der kan holde i årevis, vandfiltre, der renser drikkevand – selv fra søer og vandpytter og Trangia-kogesæt, hvor du kan tilberede varm mad uden el.
At kunne sikre sig selv og familie, hvis samfundet kollapser
I forlængelse af den stigende interesse for friluftsliv herhjemme er der også i stigende grad flere danskere, der finder interesse i at lære at kunne klare sig selv – både i naturen og i samfundskritiske nødsituationer. Det er blevet populært at lave mad over bål, samle mad i naturen – og i det hele taget samle færdigheder til at overleve og klare sig i naturen. Begrebet “bushcraft” er grundlæggende det at have de fornødne færdigheder til at klare sig i naturen med de materialer og fødekilder, der findes derude.
LÆS OGSÅ: Test af nødradio spækket med multi-funktioner, der altid giver dig adgang til nyheder, vejrudsigt og nødsignaler. Både på AM/FM og kortbølgeudsendelser. Kører på batteri – eller oplades med håndsving eller indbyggede solceller.
Nogle preppere lærer sig at fiske og tager jagttegn som en mulighed for at skaffe mad i en krisesituation. Fra amerikanske sider beskrives også at en del af begrebet prepping er at kunne forsvare sig selv og sin familie mod de anarkistiske situationer, der ville kunne opstå i et samfund under kollaps.
På grej og udstyrsfronten er moderne “survival gear” blevet tilgængeligt på forbrugerniveau bl.a. smartwatch-ure, der genoplades af solen, flytbare nødstrøms-generatorer, små transportable solcelle-paneler, der kan oplade telefoner og tablets eller mini-vandrenseanlæg, som f.eks. Lifestraw, der kan forsyne dig med rent drikkevand fra søer, vandpytter og lignende.
Få dit eget nødstrømsanlæg, hvis strømmen går
For relativt få tusinde kroner kan man i dag købe sit eget nødstrømsanlæg i form af små generatorer, der kører på benzin. Ryger strømmen kan du starte dit eget nødanlæg – og få strøm nok til fjernsyn, internet, computer – eller til lys eller en varmeblæser. Nogle generatorer er bærbare – og kan tages med i campingvognen, sommerhuset m.m. Skal du bruge en generator til computere, fjernsyn og lignende elektronik, så vælg en generator, der har automatisk voltregulering (AVR), hvor spændingen automatisk reguleres – eller en generator med inverter-teknologi. Det vil sige en generator som kan omdanne jævnstrøm til vekselstrøm.
Lav varm mad over et lille, klassisk stormkøkken – uden el
De små svenske Trangia-kogesæt, der fås både til almindelig husholdningssprit, gas og brændstof, koster ikke særligt meget for et komplet sæt med brænder, gryder og pander. De holder i årevis og har i årtier været anvendt af friluftsfolket til udelivet verden over.
Man kan lave næsten al slags mad over et trangia-sæt – og der findes deciderede kogebøger for Trangia-brugere. Selv brød kan bages i et Trangia-stormkøkken.
Læs evt. artiklen Sådan laver du varm mad uden el – om brugen af Trangia.
Nogle preppere lever sig dybt seriøst – næsten altoverskyggende, ind i rollen for til enhver tid at kunne klare krisesituationer, hvilket ses af flere amerikanske prepper-communities.
/NL
Der findes mange hjemmesider, især amerikanske, der er dedikeret til prepping med tips og tricks og gode råd, f.eks. USPreppers.com og thePreppingGuide.com. Danskere, der har interesse for emnet kan med fordel læse folderen udsendt af de svenske beredskabsmyndigheder Om krisen eller kriget kommer. Folderen findes på flere sprog, herunder engelsk. Den danske beredskabsstyrelse har efterfølgende udsendt pjecen: Forberedt på kriser (pdf).