Det danske sprog fyger med engelske låneord som aldrig før. “Outdoor” er nærmest blevet et dansk ord for udeliv. I forlængelse heraf har ordet “bushcraft” i de senere år vundet indpas i friluftsliv-verdenen.
Begrebet “bushcraft” er grundlæggende det at have de fornødne færdigheder til at klare sig i naturen med de materialer og fødekilder, der findes derude.
Ikke mindst i USA er bushcraft i visse “outdoor”-kredse blevet en trend. I begrebet “bushcraft” ligger der også det grundliggende (og tilfredsstillende) i at kunne klare sig selv – og genlære det håndværk som vores forfædre mestrede. Herunder alt fra kendskabet til dyrespor, spiselige planter og urter til at kunne skaffe sig selv mad og logi i vildmarken.
Begrebet bushcraft, der med lidt god vilje kan oversættes til “vildmarks-håndværk” bliver dog fortolket bredt – og bruges også om primitiv madlavning og overnatning i naturen f.eks. i en bivuak.
Annonce:
LÆR om BUSHCRAFT. Se alle bøgerne hos Saxo
Der findes efterhånden en del spændende og inspirerende viden om bushcraft og vildmarksliv. NaturGuide.dk har tidligere anmeldt bogen Med Jon i Vildmarken, hvor der er meget viden at hente.
/MR