Hvor marts er overgangen mellem vinter og forår, så er april måneden, hvor naturen rigtig åbner sig, blomster springer ud, fuglene synger og insekterne sværmer og summer igen.
April var oprindeligt årets anden måned i den romerske kalender, før januar og februar blev tilføjet af kong Numa Pompilius ca. 700 år før vores tidsregning. Oprindelsen af navnet april er ikke helt klar, men kommer muligvis af det latinske “aperire” som betyder “åbne”, der kan have sammenhæng med årstiden, hvor træer og blomster springer ud og “åbner sig”.
Fuglene synger igen
I april er naturen fuld af sangstemmer. Fuglene er for alvor begyndt at synge igen. Selvom fuglekoret er størst i maj så er der mange fugle, der synger nu. En af de første er gransangeren, der ankommer fra Sydeuropa. Gransangeren er en af de nemmeste fuglestemmer at lære. “Tjif-tjaf” synger den lystigt. Det er nemmest at lære fuglestemmer i det tidlige forår, hvor sangkoret endnu ikke er så intenst og med færre arter. Hør gransangeren og ni andre almindelige arter her: Lyt og lær fuglestemmer.
Havørnens æg klækker i reden
Danmarks største rovfugl, havørnen, lægger typisk 1-3 æg i marts. Æggene klækker i løbet af april og de gamle ørne får travlt med at bringe føde til ungerne, der gerne fodres med fisk, men også fugle som ænder og blishøns. Ørnereden genbruges gerne år efter år og kan blive enorm med en vægt på op til 500 kg. Havørnen kan opnå et vingefang på 245 cm og regnes for Europas største ørn.
Anemonerne blomstrer
Anemonerne er blandt de første blomster, der springer ud og det gør de før træernes blade lukker for sollyset. Der skal være lys nok til at lave fotosyntese. Så snart bøgens blade er sprunget ud, kommer der ikke meget lys ned til skovbunden. Den hvide anemones frugt er en lille grøn nød der sidder midt i blomsten. Frugten har et olieholdigt vedhæng som myrerne godt kan lide at spise. Myrerne bærer ofte frugtlegemet med sig væk fra planten. På den måde er myrerne med til at hjælpe spredningen af den hvide anemone.
Bøgen springer ud – og får besøg af bøgeloppen
Bøgen – Danmarks nationaltræ – springer ud med fine lysegrønne blade. De nye blade kan i øvrigt spises og har en fin, mild smag. Det er der også andre, der synes. Bl.a. bøgeloppen, der er en lille, springende bille. Snart kan man ikke finde et bøgeblad uden at der er små fine huller i bladene som følge af billens gnav. Prøv at læg mærke til det næste gang du står ved et bøgetræ.
Svalerne ankommer fra Afrika
Mange af vores ynglefugle ankommer netop nu fra syd. Det gælder bl.a. løvsangeren, rødstjerten – og ikke mindst svalerne, der er et kærkommen forårstegn. Af vores tre svalearter er det landsvalen med sin lange tvedelte hale, der kendes af de fleste. Landsvalen blev i gamle dage også kaldt for “forstuesvale”, da den ynder at bygge sin rede inde i vores huse på landet – og tidligere var det ikke ualmindeligt at svalen søgte helt ind i huset, hvis den fik muligheden.
Spætten trommer
Et dejligt forårstegn er når spætten begynder at tromme og særligt i april trommes flittigt. Stor Flagspætte er udbredt over hele landet og trods navnet er den ikke større end en solsort. Flagspætten bruger sit næb så flittigt at den slider hvad der svarer til tre næblængder på et år. Næbbets hornlag vokser ved basis næsten i takt med at det slides ved spidsen.
Hør spætten tromme:
LÆS MERE; Det sker også i april:
Bedste tid for hugorme-safari.
Vorteroden blomstrer – et tip fra himlen.
Påskeliljen – gule giftige glæder.
Fuglenes fantastiske træk.
Gedden gyder.
