Gedden er søens største rovfisk. I foråret i april er det yngletid for gedden og man kan opleve forårskåde gedder plaske helt inde i vandkanten.
Legetid for gedder af naturvejleder Niels Lisborg.
Pilens gæslinger er sprunget ud og de tidligste bier summer. Ved søen plasker det mellem sivene. Det er april og forår. Fra bredden får jeg øje på et grumt hoved, der dukker frem lige under overfladen. Det er gedden – nok Danmarks mest berygtede rovfisk! Munden har underbid og forsynet med syleskarpe tænder. Geddehovedet synker ned igen og nærmest opløses i det mørkere, dybereliggende vand. Nærmest som var det blot et kortvarigt drømmesyn.
Det plasker i vandkanten.
Få sekunder senere lyder et plask – lidt længere henne i sivene. Det er legetid for gedderne. Det er nu de yngler og gyder – og helst helt inde på det lune, lave vand. Hunnen er ikke sjældent ombejlet af flere hanner. Hun er som regel større og stærkere end hannerne. Der kendes eksempler på hun-gedder, der måler over 1½ meter og for de kåde hanner er det ikke altid uden risiko at lege med “big mama”. De risikerer ligefrem at blive ædt af hunnen, når de har befrugtet hendes æg.
Kannibalisme er vidt udbredt hos gedderne.
Det plasker endnu engang inde ved bredden og jeg kan se hvordan sivene bevæger sig. En rørhøne fortrækker skyndsomt. Geddernes kærlighedsliv er nu på sit højeste og i hele april er de fredet for lystfiskerens lokkende agn. Æggene gydes i mindre portioner og klæber sig til vandplanterne. En hun-gedde på omkring 1 meter kan indeholde op til 250.000 æg. Det lyder af mange, men oddsene er barske. De små, nye gedder risikerer at blive ædt fra mange kanter. Ikke kun fiskehejren ved bredden, men også af andre, større gedder. Kannibalisme er nemlig vidt udbredt hos gedderne. Man må vogte sig – også for familien!
Søens største rovfisk
Gedden er en udpræget rovfisk. Den er stort set altædende og er ikke bange for at angribe et dyr, som er lige så stort som den selv. Den benytter sig gerne af bagholdsangreb, når den jager, hvilket den evner både i mosens uklare, mørke vand og i den rene, klare sø. Der går mange historier om, hvordan andemor har mistet hendes ællinger, der én efter én, blev trukket ned i dybet. Det sker endda at geddens ego bliver dens endeligt og den fatalt tager munden for fuld. Dens skarpe, bagudrettede tænder forhindrer den i at give slip på sit bytte og får den først bidt sig godt fast i for stort et bytte, risikerer den at blive uhjælpelig låst i dagevis.
Geddens væsentligste fødevalg er fisk, men den tager også padder og mindre pattedyr. En mus, der falder i vandet fra en udhængende gren, lever livet farligt, men også rotter og mosegrise, der svømmer langs bredden, risikerer at afstedkomme et hurtigt hug – og derefter kun efterlade nogle stille ringe i vandoverfladen.
En oplevelse rigere…
Jeg trasker videre langs bredden – en oplevelse rigere. Det er tankevækkende at man har fundet 25 millioner år gamle fossiler af gedder, der fuldstændig ligner nutidens gedder. Jeg håber at fortidsfisken bevarer sin plads i mange generationer fremover.
FAKTA
Gedden (Esox lucius) er en af Danmarks største fisk, der lever i ferskvand.
Mindste fangstmål for gedder er 40 centimeter. Indtil nu er den største gedde, der er fanget i Danmark på 22 kg, men der kendes betydeligt større gedder fra udlandet. Gedden er fredet i april.
Udseende: Gedden er karakteristisk ved sit store, brede hoved. Munden er stor med rækkevis af spidse tænder i kæberne og helt ned i ganen. Fuldvoksne gedder er typisk mørkere end de unge. Gedden er grøn og gulspættet.
Hannen kønsmodnes allerede, når den er mellem 1 og 3 år gammel. Hunnen først, når den er 2-5 år. Hunnerne bliver størst, op til 150 cm. Gydeperioden er fra marts til maj når forårssolen begynder at varme vandet.
Vigtig betydning for vandmiljøet
I næringsbelastede søer sker der ofte en opblomstring af planteplankton (alger), der gør vandet uklart og hindrer sollys i at trænge ned til vandplanterne. Dyreplankton (dafnier, vandlopper m.fl.) modvirker dette ved at spise planteplankton. Problemet er dog at mange fisk som skaller, karusser og karper (såkaldte fredfisk) spiser dyreplankton. Her kommer gedden ind og spiser fredfiskene – og derved gives plads til dyreplankton, der kan spise planteplankton.
Af og til udsættes ligefrem gedder for at gøre søen mere ren og klar (biomanipulation).
Kilder: Fiskepleje.dk, Naturhistorisk Museum Århus, Wikipedia. Featured foto: Empipe/Dreamstime.com.
