Stor flagspætte (Dendrocopos major) trommer med 20 hak i sekundet. Hør et af skovens tidligste forårstegn.
Et af de tidligste forårstegn i skoven er stor flagspættes trommen. Allerede i januar og februar sender flagspætte-hannen trommehvirvler gennem skoven, men trommeaktiviteten tiltager yderligere i marts og april. En unik kraniekonstruktion gør, at fuglen ikke får hjernerystelse når den udsender trommesoloer med en fart af ca. 20 hak i sekundet.
Generelt bruger spætterne deres næb mere end de fleste andre fugle. Udover at være et “sanginstrument” er næbbet også effektivt når der skal findes føde eller hakkes en redehule i et træ. Stor flagspætte formår at hakke hul i friske træer, men foretrækker syge eller døde træer, der er nemmere at hakke i. Særligt er bævreasp et populært redetræ, hvor de findes i rette dimensioner.
Slider tre næb på et år.
Flagspætten bruger næbbet så meget at der slides tre næblængder på et år. Ligesom vores negle vokser næbbets hornlag hele tiden ved basis i takt med at det slides i spidsen.
Ikke større end en solsort.
Stor flagspætte er vores almindeligste spætte. På trods af navnet er Stor flagspætte ikke større end en solsort. Navnet “flag”-spætte kommer sandsynligvis af det tyske “fleck”, der betyder plettet og refererer formentlig til de hvidplettede vingefjer.
Kilder: DOF.dk, Fuglene i Danmark, Meltofte & Fjeldså, Gyldendal. Lydfil: Jelmer Poelstra/xeno-canto.org. Featured foto: StockPhotoAstur, Dreamstime.com.
