Hollandsk forskning tyder på at kvæg på græs giver mindre belastning af klimaet.
Oksekød har længe været i “bad standing” i kampen om klimaet og de pågående klimaforandringer. Særligt har kødkvæg herhjemme været mere i skammekrogen end malkekøer som vi får langt det meste af vores kød fra. Netop kødkvæg går ofte ude og græsser naturarealer, hvor mange konventionelle malkebesætninger står på stald. Nu tyder ny hollandsk forskning dog på at kvæg på græs giver mindre belastning af klimaet.
Det hollandske studie viser, at jo højere andel græs optaget ved afgræsning, jo mindre metanudledning, og derved mindre belastning for klimaet.
Forskere: Eksisterende beregningsmetoder er ikke korrekte.
Ifølge forskerne bag undersøgelsen er de eksisterende metoder til at beregne udledningen af metan fra køer ikke korrekte, hvis køerne optager græs ved afgræsning. Kvæg på græs udleder markant mindre metan end kreaturer inde i stalden. Det skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Hidtil har det ellers været god latin, at malkekvæg, der i højere grad står på stald end kødkvæg, der bruges i naturpleje, har en mindre klimabelastning end kødkvæg. Det skyldes den hidtidige beregningsmetode, hvor klimaaftrykket fra en malkeko først og fremmest lægges over på mælken og ikke på kødet – og også ud fra devisen at kødet vi spiser fra udtjente malkekøer – alligevel vil blive aflivet og taget ud af ligningen. Over to tredjedele af den danske oksekødsproduktion stammer fra malkekvæg. Det er ofte kun på restauranter at vi spiser “rigtigt” kødkvæg når den gode kvalitetsbøf skal vælges på menukortet.
Derfor udleder køer mere metangas
Kvæg er drøvtyggerne med ikke mindre end fire maver. Hos en ko fordøjes føden i flere trin i maverne og denne proces danner betydeligt mere af den klimaskadelige gas metan end det f.eks. gælder for grise.
Klimakrise versus biodiversitetskrise
I Danmark er mange naturområder som strandenge og ådale truet af tilgroning. Mange arter bl.a. engens fugle er i tilbagegang. Engfuglene trives på kortgræssede enge med et rigt insektliv. Her kommer kvæg ind i billedet som vigtige naturplejere. Kreaturer holder vegetationen lav og skaber derved ynglepladser for sårbare vadefugle som kobbersnepper, viber og engryler. Også en lang række andre velkendte fugle som vipstjerter, stære og svaler tiltrækkes af græssede enge med kreaturer.
Køernes græsning og tråd skaber variation, kokasserne skaber levesteder for insekter – og kreaturerne ved instinktivt at de ikke skal æde græsset omkring kokasserne – hvorved tuer hist og her får lov at vokse op og skabe variation på engen. Omkring køerne er der mange fluer og myg – og det nyder ikke mindst svalerne godt af. Et svalepar med ungeproduktion kan fortære ca. 1 million insekter på en sæson.
Problemet ud fra et biodiversitets-synspunkt er, at andelen af kødkvægsbesætninger i Danmark er faldende – med risiko for en mere dyster fremtid for den lysåbne natur.
Danskerne er endnu ikke gode til at efterspørge kød fra kødkvæg, der typisk græsser i naturområder. Langt det meste oksekød vi køber stammer fra udtjente malkekøer, der også er billigere. Oksekøds dårlige ry som klimaskadeligt har ikke forstærket købetrangen – tvært i mod.
Kvæghold menes at stå for cirka 10 procent af den menneskeskabte globale opvarmning. Til sammenligning vurderes, at op mod 12-20 % af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser stammer fra rydning af skov.
Mantraet synes foreløbigt at være: Spis mindre oksekød, men godt oksekød. Hjælp naturen og efterspørg kødkvæg, der græsser ude på danske naturarealer store dele af året. Spar på kød, der er transporteret fra den anden ende af kloden til danske kølediske. Danmark og EU importerer bl.a. oksekød fra Australien, Brasilien og Argentina.
/MR
Kilder: Innovationscenter for økologisk landbrug/icoel.dk, Wageningen – university & research, Aarhus Universitet, DCA, Videnskab.dk, Samvirke.dk, Sustainable.dk.
