Rekordhøj CO2-forøgelse i atmosfæren

Verdens Meteorologi-Organisationen (WMO) konkluderer i en ny rapport at CO2-forøgelsen i atmosfæren er rekordhøj.

Sammendraget af målingerne for 2016 viser, at kuldioxidkoncentrationen har nået et gennemsnit på 403,3 ppm (milliondele). Den tidligere rekordforhøjelse blev sat i 1998 og var 2,7 ppm.
WMOs generalsekretær Petteri Taalas oplyser at CO2 er i atmosfæren i hundreder af år og endnu længere i havene. I følge Taalas får vi et meget varmere og mere ekstremt klima i fremtiden. “Der er ingen tryllestav, der kan fjerne dette fra atmosfæren”, siger Petteri Taalas.

- Annonce -

Stigningen er 50 procent højere end gennemsnittet for de sidste ti år.

100 gange større siden istidens ophør.
I løbet af de sidste 70 år er stigningen i CO2 i atmosfæren næsten 100 gange større end i slutningen af den foregående istid, skriver WMO i rapporten.

Tørke og mere ekstremt vejr er nogle af de dystre fremtidsudsigter som følge af et højere CO2-indhold i atmosfæren. Her et næsten udtørret flodleje fra Afrika.

“Det er den største stigning, vi har set i de 30 år, vi har brugt dette netværk,” siger Oksana Tarasova, chef for WMOs program for atmosfæreovervågning, til BBC.

Behov for en hurtigere CO2-reduktion.
“Uden hurtige nedskæringer i CO2-udledningen og andre drivhusgasser, er vi på vej mod farlige temperaturforhøjelser ved udgangen af dette århundrede. Langt ud over det mål, der er fastsat i Paris-aftalen. Fremtidige generationer vil arve en langt mere ugæstfri planet”, siger Taalas.

- Annonce -

Kilder: nrk.no.

- Annonce -

Ugens mest læste

Annonce

Seneste fra Naturmagasinet

Spørg om natur

Annonce
SHOP