Ja til mere økologi i offentlige køkkener.

Otte ud af ti forbrugere går ind for mere økologi i de offentlige køkkener. Et flertal ville også støtte økologien, hvis måltiderne blev lidt dyrere, viser ny undersøgelse.
guleroedder
Danskerne ønsker økologisk mad i offentlige børnehaver og plejehjem.
Hver dag serverer det offentlige Danmark omkring en halv million måltider. Og når børnehaverne serverer frokost for de små, eller når de gamle på plejehjemmet skal have aftensmad, så mener næsten fire ud af fem forbrugere, at måltiderne bør være økologiske. Det viser en ny undersøgelse, som forskningsenheden MAPP, Aarhus Universitet, har lavet for Fødevarestyrelsen.

Veluddannede kvinder fra byen er størst tilhængere af økologi.
De seneste års finanskrise har tilsyneladende ikke påvirket danskernes syn på økologi. 60 procent af de adspurgte vil også acceptere at det bliver op til fem procent dyrere, hvis regeringens handlingsplan om mere økologi i de offentlige køkkener bliver gennemført. Størst er appetitten på økologi hos kvinderne, byboere, unge og folk med høj indkomst og længere uddannelser, viser spørgeskemaundersøgelsen fra Århus Universitet.
/MR

Kilde: Fødevareministeriet.

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE