Skal du ud at fiske, kan du nemt købe fisketegn på nettet.
Læs mere om reglerne for det statslige, lovpligtige fisketegn.
Vælg mellem årstegn, uge- eller dagtegn
Fisker du med stang, er du lystfisker og skal du have lystfiskertegn. (undtaget er folk under 18 år og folk der har ret til folkepension). Det koster 185 dkr. for et år, 130 dkr. for en uge og 40 dkr. for en dag. Dag- og ugetegn må fremdateres, så de kan bruges op til 30 dage efter købsdagen. Fisketegnet kan du købe online på Fisketegn.dk.
Alle lystfiskere mellem 18 og 66 år skal have et gyldigt fisketegn. Bemærk at udover det nationale fisketegn kræves mange steder (åer, søer) også et lokal fiskekort, der oftest købes lokalt eller direkte på nettet. Det gælder dog ikke for kysten hvor alle har fiskeret. Kystfiskeri kræver kun det nationale fisketegn.
Siden FishinginDenmark.info indeholder flere nyttige oplysninger for lystfiskerne. Det er hurtigt at slå fredningstider og mindstemål op for forskellige fisk.
Købsdelen på Fisketegn.dk fungerer bedst fra en pc'er da siden desværre ikke er udpræget mobilvenlig.
Hent app til telefonen: Med Fishing in Denmark appen kan du planlægge din næste fisketur eller finde inspiration til eventyr i det danske lystfiskerland.
Service på flere sprog
Turisterne får mulighed for at vælge en tysk eller engelsk sprogversion, når de skal købe deres fisketegn mobilt. Derved kan turister hurtigt erhverve det lovpligtige statslige fisketegn, mens de sidder i sommerhuset, bilkøen eller på stranden og får lyst til at tage ud at fiske. Pengene fra salg af fisketegn går til fiskepleje, primært til udsætninger m.m. og er dermed til stor gavn for lystfiskerne selv.
Besøg fisketegn.dk
Du skal også have statsligt fisketegn, hvis du f.eks. stryger rejer med et net eller hvis du dyrker undervandsjagt. Det kræver også fisketegn at fiske krabber fra havnemoler, badebroer m.v. Private “put and take”-søer er dog undtaget for krav om statslig fisketegn.
De fleste køber fisketegn viser undersøgelse
Fiskegrej-butikken Fiskpaakrogen.dk (annoncelink) har i 2020 lavet en undersøgelse om hvorvidt lystfiskerne nu også husker at købe fisketegn. De gør de fleste tilsyneladende. Ud af 306 adspurgte lystfiskere svarede hele 86 % at de har købt det lovpligtige fisketegn. Blandt de fiskere, der ikke har det lovpligtige fisketegn på plads angiver en 1/3 at det skyldes den minimale risiko for at blive opdaget. Andre begrundelser er manglende viden eller at det er besværligt. Kun knap 10 % angiver prisen som afgørende.
Det er Fiskerikontrollen, der kontrollerer, at lystfiskerne har et fisketegn og man risikerer at skulle betale en afgift svarende til prisen på mere end fire års fisketegn, hvis man bliver taget.
Fisketegnet er ikke blot en afgift til den store statskasse da en del af midlerne anvendes til at restaurere vandløb og udsætte fisk. Lystfiskerne har derfor selv glæde af den opkrævede afgift.
Ulovligt fiskeri? Oplever du ulovligt fiskeri, f.eks. i fredningsbælter, ulovlige garn m.m. kan det anmeldes på Fiskeristyrelsens hjemmeside: anmeld ulovligt fiskeri.
Med få klik med musen er du klar til fisketuren
Skal du på fisketur.dk så kig lige forbi fisketegn.dk og få formalia på plads. Mangler du grej og udstyr leveres det også lige til døren fra fiskpaakrogen.dk (annoncelink til tilbud), der normalt leverer dag til dag.
/MR
Artiklen er opdateret februar 2022. Kilde: Fiskeristyrelsen, fiskpaakrogen.dk/fisketegn/