Lynnedslag årsag til massedød af rensdyr i Norge!

Mysterium: Flere hundrede rensdyr dræbt af lynet på én gang.

Hele 323 rensdyr er blevet ramt af lynnedslag i Norge. Foto: Håvard Kjøntvedt, Miljødirektoratet/SNO
Hele 323 rensdyr er blevet ramt af lynnedslag i Norge. Foto: Håvard Kjøntvedt, Miljødirektoratet/SNO

Ikke mindre end 323 rensdyr er dræbt i Norges største nationalpark Hardangervidda. Ifølge Statens Naturoppsyn (SNO) i Norge skyldes de mange dødsfald et lynnedslag.

Opsigtsvækkende hændelse.
Det er før set, at dyr er blevet ramt af lynnedslag, men det er ikke almindeligt, at hele 323 dyr lader livet på én gang.
Ifølge Knut Nylend som er opsynsmand hos SNO og som fandt de døde rensdyr, lå de alle inden for et område på omkring 50-80 meter i diameter. Blandt de døde var både kalve og fuldvoksne dyr. Knut Nylend kan da heller ikke huske at have hørt om, at lynnedslag kan tage livet af så mange dyr på en gang.

De døde rensdyr blev fundet inden for et lille område på 50-80 meter i diameter. Foto: Håvard Kjøntvedt, Miljødirektoratet/SNO
De døde rensdyr blev fundet inden for et lille område på 50-80 meter i diameter. Foto: Håvard Kjøntvedt, Miljødirektoratet/SNO

Lidt af et mysterium.
Ifølge Meteorologisk Institut blev der observeret kraftigt tordenvejr i området ved nationalparken i fredags da hændelsen skete. Men statsmeteorolog John Smits er dog stadigvæk overrasket over hvor mange dyr der er døde og han har svært ved at forklare hvordan så mange kan blive ramt. Ifølge John Smits er der lavet forskning på området, men ikke noget som kan forklare de mange dødsfald. Han mener at en del af forklaringen hænger sammen med, at for- og bagbenene på dyr sandsynligvis fungerer som plus og minuspoler og derved vil lede strømmen fra et lynnedslag igennem dyrene.

Hardangervidda nationalpark er med sine 8.000 kvadratkilometer Norges største område med vilde rensdyr. Ifølge Norsk Villreinscenter er der omkring 10.000 vilde rensdyr i nationalparken.

MR/

Kilde: nrk.no, dr.dk

Seneste fra Naturmagasinet

Ugens mest læste

Aktuelt i naturen

Fra arkivet...