Fuldmåneperigæum – også kaldet supermåne.

Trækkende gæs i fuldmåne.
Trækkende gæs i fuldmåne.

Den 3. december 2017 er der fuldmåneperigæum – også kaldet supermåne. Månen lyser nu 30 % kraftigere end normalt. For nogle går det udover nattesøvnen.

Fænomenet supermåne er et årligt tilbagevendende fænomen, der opstår når fuldmånen i dens cyklus er tættest på Jorden. I astronomiens fagsprog kaldes fænomenet fuldmåneperigæum, der blot betyder “når fuldmånen er tættest på Jorden”.

Månen bevæger sig i en elliptisk bane om Jorden.
Månen bevæger sig ikke rundt om Jorden i en rund cirkel. Månens bane er elliptisk. Det betyder at Månens bane er en sammenpresset aflang cirkel lidt med form som et æg. Derved varierer Månens afstand til Jorden. Den gennemsnitlige afstand mellem centrum af Jorden og af Månen er 384.405 km. Ved supermåne vil Månen være kun ca. 356.000 kilometer fra Jorden og syne ca. 13-14 % større end normalt. Det kan dog være svært at se med det blotte øje. Til gengæld vil månen lyse ca. 30 % kraftigere end normalt og det vil være mærkbart, hvis himlen er skyfri.

Traner passerer måneskiven. Supermånen lyser ca. 30 % kraftigere end normalt og kan give nogle søvnproblemer.
Traner passerer måneskiven. Supermånen lyser ca. 30 % kraftigere end normalt og kan give nogle søvnproblemer.

Fuldmåne og søvnproblemer?
En schweizisk undersøgelse fra 2013, angiver at voksne mennesker får 30 % mindre dyb søvn ved fuldmåne.
/opdateret JN
Kilder: NASA, Videnskab.dk, vejr.tv2.dk.

 

Mere fra NaturGuide.dk

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE