Se den aktuelle stjernehimmel på din pc – gratis!

Få stjernehimlen på din egen computer – gratis!

Gratis, aktuel nattehimmel på din computer

Open source-programmet Stellarium (185 mb) er gratis at downloade på Stellarium.org og har du interesse i astronomi og nattehimlen kan det klart anbefales. Programmet viser en realistisk himmel i 3D, ligesom det du ser med det blotte øje, kikkert eller et teleskop. Programmet anvendes professionelt flere steder i planetarium-projektorer, men du kan altså kvit og frit få det på din egen computer.
Brug musen til at bevæge dig rundt på nattehimlen og zoom tæt på planeterne med musens scroll-hjul. Verdenshjørnerne er fint angivet med f.eks. S for Syd.

Annonce

Indstil din placering.
Du indstiller din placering ved at klikke i bunden af venstre hjørne, hvor en menu fremkommer op langs den venstre side af skærmen. Klip på det øverste menupunkt, hvorpå en dialogboks fremkommer. Her kan du angive din placering. F.eks. Aalborg eller Copenhagen. Sæt derefter flueben i “Brug aktuel placering som standard”.
Som standard var placeringen sat til Paris, da NaturGuide.dk testede programmet.
Leg lidt med menuerne og prøv dig frem. Der er rigtig mange spændende muligheder.

Hent programmet på Stellarium.org.

På Stellarium.org kan du downloade det gratis program. Vælg din windows-version f.eks. 32-bit.

/NL
Kilde: planetariet.dk, ilvid.dk, wikipedia.

Annonce