Fuglesensation: sinkiang-løvsanger på Christiansø!

Sinkiang-løvsangeren er opdaget på Christiansø. Foto: Henrik Haaning Nielsen.
Sinkiang-løvsangeren er opdaget på Christiansø. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

En sinkiang-løvsanger har slået sig ned på Christiansø. Det er første gang at fuglen er set i Europa!

Fuglesensation.
Ikke mindre end en fuglesensation. Sådan lyder beskrivelsen fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Den lille sinkiangløvsanger (Phylloscopus griseolus) er absolut et af de mest sjældne og uventede fuglefund, ikke blot i Danmark men i hele Europa. Der ses i ny og næ sjældne fugle herhjemme også arter som ikke tidligere har været på færde, men en art som heller ikke tidligere har været registreret i Europa er helt unik.

En glad ornitolog.
Fuglen blev opdaget af ornitologen Sebastian Klein, der bl.a. er kendt fra naturudsendelser i børne-tv.  Sebastian Klein har kigget på fugle siden drengeårene og de sidste fem år har han besøgt Christiansø i maj-juni i håb om at se sjældne fugle. Ifølge Sebastian Klein er det fuldstændigt ubeskriveligt at have fundet en så sjælden fugl.

Fuglen blev opdaget af ornitologen Sebastian Klein, der bl.a. er kendt fra naturudsendelser i børne-tv. Foto: Henrik Haaning Nielsen.
Fuglen blev opdaget af ornitologen Sebastian Klein, der bl.a. er kendt fra naturudsendelser i børne-tv. Foto: Henrik Haaning Nielsen.

Fakta om sinkiangløvsanger:

  • Arten er normalt udbredt i Centralasien (Kirgisistan, Uzbekistan, Afghanistan og dele af Pakistan) og dele af Kina.
  • Den overvintre i Indien.
  • Den vejer omkring 10 gram.
  • Den har ensartet overside uden vingebånd og grålig nakke.
  • Undersiden er svovlgullig og benene er lyse og kraftige.
  • Den har en klar og tydelig gul øjenbrynsstribe og er langnæbbet.

MR/

Kilde: DOF, bt.dk

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder