Eremitdrossel – ny fugleart for Danmark!

Lignende artikler

En ringmærker på Christiansø måtte kigge en ekstra gang da en nordamerikansk eremitdrossel fløj i ringmærkernes net. Det er første gang at denne fugleart ses i Danmark.

Den 3. november 2021 blev en mærkedag for ringmærkeren Anton Herrig Liebermann. En nordamerikansk eremitdrossel (Catharus guttatus) fløj i ringmærkerens net på Christiansø, nordøst for Bornholm.
Droslen blev undersøgt, fotograferet og ringmærket før den atter blev sluppet fri. Med det nye fund er droslen fugleart nr. 490, der er registreret i Danmark, skriver dof.dk.

Arten er set en gang tidligere i Skandinavien, hvor den blev fundet i 1988 i Skåne, Sverige.

Eretmitdrossel (Catharus guttatus) er for første gang registreret i Danmark, da den blev fanget i et ringmærkernet på Christiansø. Fuglen på billedet er fotograferet i Canada. Foto: D. Gordon E. Robertson, wikipedia, CC BY-SA 3.0.

Eremitdrosler yngler i nål- og blandskov i Canada, det sydlige Alaska og det nordøstlige og vestlige USA.
/MR

Kilder: Dof.dk, wikipedia. Forsidefoto: Matt MacGillivray, Wikipedia CC BY 2.0

ANNONCE
Annonce

Følg NaturGuide.dk

8,335FansLike
3,808FølgereFølg

Seneste artikler

Annonce

Annoncer