Vores egen musvåge har i vinterdagene fået besøg af sin lidt større slægtning fra nord. Fjeldvågerne er flygtet fra den højskandinaviske vinter – og trukket ned til det mildere, danske landskab.
Hvid hale og lådne ben
Fjeldvågen (Buteo lagopus) minder om musvågen i udseende, men er en anelse større, har længere vinger og har generelt en lysere fjerdragt end musvågen. Fjeldvågen forlader om efteråret de nordskandinaviske fjelde og trækker mod syd ned mod Danmarks mildere vintre. De fleste danskere vil nok let forveksle fjeldvågen med vores hjemlige musvåge. Fjeldvågen kendes i flugten lettest på sin hvide hale med mørke fjerspidser. Når fjeldvågen sidder kan man se at dens ben er fjerdækket – næsten som om den har bukser på. Af samme grund blev fjeldvågen også tidligere kaldt for låddenbenet musvåge.
I vinterlandet ses fjeldvågen ofte “muse” i luften – d.v.s. at den står stille i luften på svirrende vinger (næsten som en helikopter) for at holde udkig efter primært mus. Deraf udtrykket “muse”.
Vi kan også møde fjeldvågen langs de større veje, hvor den har udkig efter mindre, trafikdræbte dyr. I vintermånederne kan vi opleve fjeldvågen over hele landet. Til foråret forlader rovfuglen igen det danske lavland – og trækker op mod nord – op mod fjeldene og tundraen.
/NL
Artiklen er opdateret januar 2024.
Kilder: dofbasen.dk