Naturen i februar

De første harekillinger fødes allerede i februar. Foto: Autumnalis CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Naturen netop nu af naturvejleder Sabine Jensen.
Februar er den sidste vintermåned og blev på gammel dansk kaldt for blidemåned. Navnet henviser sandsynligvis til at vinteren begynder at blides/aftage. Selvom det ofte er i februar vi oplever de koldeste temperaturer kan det allerede nu mærkes at solen begynder at få magt. Vintergækker og erantis dukker frem og varsler at vinteren er ved at nå sin afslutning. Trækkende lærker ses på himlen og på milde dage synger musvitten “mu-svit, mu-svit, mu-svit”. Grågæssene begynder allerede at finde sammen i par.

Annonce

Skovens første blomst.
Allerede sidst i februar, hvor skov og hegn stadig er vintergrå, kan man med lidt held finde den røde blomst fra hasselbusken. Faktisk er selve blomsten skjult nede i knoppen, men de røde grifler rager tydeligt frem. Kig efter de største knopper på busken. Har du en kikkert med på tur, så brug den som lup ved at vende den modsat og få et kig på et smukt forårstegn.
Har du svært ved at kende en vinternøgen hasselbusk så kig efter de lange rakler, der afslører busken på mange meters afstand. Raklerne er hasselbuskens han-blomster. De påvirkes let af temperaturen og i milde vintre kan raklerne smide støvet længe før at hun-blomsterne er dukket frem.

Natuglen tuder.
Natuglen, der er kendt for sin klassiske tuden, der er brugt som lydkulisse i talrige tv-krimiserier – i øvrigt gerne sammen med rævens hæse gøen, lægger ikke sjældent sine hvide æg allerede i februar. Natuglen er vores almindeligste ugle. Den har et skarpt syn og en formidabel hørelse, og kombineret med en lydløs flugt er den en perfekt jæger i natten. Det er en myte at ugler ikke kan se i dagslys og at de ikke bryder sig om dagslys, men de er specialiseret i natjagt. I dagtimerne chikaneres uglen ofte af skader og krager og foretrækker bl.a. derfor at holde sig skjult. Uglen tuder især i vintermånederne.

Tag lidt af naturen med ind
Man kan allerede nu tage forskud på foråret og tage grene med hjem. Stuetemperaturen vil få blade og blomster til at springe ud længe før deres normale udspring. De bedste træer at tage grene fra er birk og tidlige japanske kirsebær, men senere også forsytia, kastanje og fuglekirsebær.
Sådan gør du: med en beskæresaks klippes grene på ca. 40 – 50 cm. Grenene sættes i en spand med vand og en gennemsigtig plastpose sættes over grenene. På den måde får man en høj luftfugtighed og knopperne tørrer ikke ud. Spanden skal stå let køligt (ca. 12 – 15 grader) og så lyst som muligt. Grenene skal stå i spanden indtil at det grønne i knoppen kan ses og kan der efter sættes ind på værelset eller i stuen i en pæn vase.

Rødspætten gyder.
Rødspætterne i Kattegat gyder fra sidst i februar til først i marts. I Nordsøen kan gydningen allerede finde sted i januar. En hun-rødspætte kan, afhængig af sin størrelse, gyde op til 500.000 æg. Rødspætten foretrækker sandet bund gerne blandet med lidt sten og grus. De ældre individer findes gerne på 10-40 meters vand, men kan findes helt ned til 200 meters dybde. De yngre fisk foretrækker det helt lave vand. En rødspætte kan blive op til 90-100 cm og opnå en vægt på 7 kg. De bliver dog sjældent over 50 cm lange – og de fleste er betydeligt mindre når de ryger i fiskerens garn.

Vintergækken er fremme.

Vintergækker i haven.
Nu er de her! De tidlige forårsbebudere er begyndt at kigge frem i haven. Prøv at se nærmere på vintergækkens grønne tegninger inde i blomsten. Det er duftpletter, der lokker insekter til, der derved kan bestøve blomsten. Vintergækkerne vokser vildt i Sydeuropa, men er indført som prydplanter i Nordeuropa. På latin kaldes vintergækkerne Galanthus, hvilket er sammensat af det græske gala = mælk og anthos = blomst, altså mælkeblomst.

Solsorten begynder at opvarme stemmen.
De første spæde forårstoner fra solsorten kan nu høres. Lidt skjult som om den er flov over sin sang sidder solsorten og synger små forårsstrofer på milde februardage. Når foråret kommer er den klar og optræder kækt frit frem fra trætoppe og tage og lader sangen få frit løb. På himlen kan man også høre trækkende lærker. Dejlige tegn på at vinteren går på held.

Solsort han, der synger. Foto: Malene Thyssen CC BY-SA 3,0, Wikimedia

Korsnæb har æg i reden.

Korsnæb – hun.

Selvom det stadig er vinter og dagene stadig er korte er der fugle der allerede har æg i reden. Det gælder bl.a. natuglen – Danmarks almindeligste ugle og Lille korsnæb. Korsnæb har som navnet angiver et spøjst næb, der korser over hinanden. Fuglen ligner næsten en lille pagegøje. Det særlige næb bruger fuglen til at pille frøene ud af grankogler.

De første harekillinger kommer til verden.
Hvert år i februar kan man undres over at de første harekillinger fødes allerede nu. Selvom om ungerne har tæt pels er tiden for bidende frost og snestorme langt fra forbi. Fundne harekillinger kan virke ene og forladte og være svære at stå for. Der er ikke mange dyrebørn, der er så søde som harekillinger. Lad dem dog blot være. Haremor dukker frem i nattemørket og giver mælk til sine killinger.

Skovduen starter sin parringsflugt i februar. Foto: Tony Hisgett CC BY 2,0

Skovduen begynder at flyve parringsflugt.
I milde vintre kan også skovduen lægge æg allerede i februar. Hannen kan nu ses flyve over landet i sin særlige parringsflugt. Med klaprende vinger stiger han til vejrs for derefter på stive vinger at glide ned igen. Denne bueflugt gentages gang på gang.

Der er således allerede i februar masser af tegn på at foråret er på vej.