EU-parlamentet stemmer for stor naturplan med lille flertal.

Den første naturlovgivning i EU i mange år er stemt igennem med et lille flertal. Naturplanen har til formål at vende udviklingen for EU's natur, hvor faldet af arter skal bremses og vendes og der skal genskabes levesteder for natur og dyreliv. Ikke kun på landjorden, men også til vands.

Over 80% of Europas naturhabitater har det skidt.

Oprindelige foreslog EU-kommissionen at der skulle laves en redningsplan for naturen i EU, hvor 20 procent af Europas natur på land og havet skal være genoprettet i 2030. Med nogle justeringer er forslaget nu vedtaget af EU-parlamentet med et lille flertal. 336 stemte for, 300 stemte imod og 13 stemte blankt. Den nye “naturgenopretningslov” skal sikre genopretningsforanstaltninger på 20 % af EU's land og hav inden 2030, og øges til at omfatte alle forringede økosystemer i 2050. Det skriver The Guardian.

Medlemslandene skal nu forhandle om en endelig tekst med målet om at nå frem til en aftale, inden der afholdes valg til Europa-Parlamentet i 2024. Over 80% af Europas naturområder er i en dårlig tilstand, oplyser EU-parlamentet.

Modstand fra landbruget

Dagen før afstemningen har der været protester fra landbruget, hvor landmænd kørte deres traktorer op foran EU-parlamentet for at vise deres utilfredshed og forsøge at påvirke EU-parlamentarikerne til at stemme nej til den nye naturplan. Herhjemme har landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer heller ikke været begejstret for planen. Danmark er EU's mest opdyrkede land.

Læs mere: EU-parliament, Press room – Nature restoration law

Kilder: Dr.dk, theguardian.com, europarl.europa.eu, Altinget.dk. Frontfoto: Kystnatur fra Grækenland, foto: Elena Elisseeva, Dreamstime.com.

Lignende artikler

Lignende artikler

SENESTE FRA NATURGUIDE.DK

UGENS MEST LÆSTE

Naturvejleder